Sport - Ritzau

FCK-back returnerer stikpille: United var bedre end Brøndby

FCK-back returnerer stikpille: United var bedre end Brøndby

FCK-back returnerer stikpille: United var bedre end Brøndby

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga: FC København - Brøndby IF Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

FC København-backen Christian Sørensen stikker til Brøndby efter Frederik Alves' kommentar op til derbyet.

- Jeg er sikker på, at vi kunne slå United.

Sådan lød det fra Frederik Alves, da Brøndby-stopperen i et interview med bold.dk bagte op til søndagens derby ved at nedtone FCK’s Champions League-sejr over Manchester United.

Kommentaren vakte opsigt blandt de to klubbers fans, mens den også kom FCK-truppen for øje.

Det erkender venstrebacken Christian Sørensen efter 0-0-kampen mod Brøndby.

- Jeg kunne ikke undgå at lægge mærke til det.

- Min første tanke var, at jeg ikke kan huske, hvornår Brøndby sidst var i Champions League.

- Det kan være, at de skal arrangere en træningskamp mod United, så de kan få lov til at slå dem. Vi tager dem i det, der hedder Champions League, siger FCK-backen.

Selv om Alves’ kommentar skabte en form for provokation, hilser Sørensen også den slags kommunikation velkommen.

- Det er god lir. Jeg kan meget godt lide, at man er lidt åbenmundet og giver noget af sig selv, så det er okay, at han siger, som han gør. Så længe han selv kan stå inde for det.

- Men jeg synes da, at United gjorde lidt mere væsen af sig, end Brøndby gjorde, siger FCK-backen.

Nicolai Vallys fik et smil på læben, da han blev spurgt til Alves’ kommentar efter søndagens remis i Parken, men Brøndby-profilen ville hellere forholde sig til betydningen af resultatet.

- Det er positivt, at det er status quo. Vi holder snor i FCK og er med helt i toppen.

- Vi ville rigtig gerne have vundet, men det blev en svær kamp, hvor vi aldrig for alvor fik gang i vores offensiv. Derfor er det fair, at vi ikke fik tre point, siger Vallys.

FCK topper Superligaen med 33 point, mens Brøndby er tre point efter på andenpladsen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“