Sport - Ritzau

FCK har Cornelius og Sørensen med mod Silkeborg

FCK har Cornelius og Sørensen med mod Silkeborg

FCK har Cornelius og Sørensen med mod Silkeborg

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Champions League: FC København - Trabzonspor Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Andreas Cornelius og Christian Sørensen er med i FC Københavns trup til opgøret mod Silkeborg fredag.

Tilbagevendte Andreas Cornelius kan fredag få sin første kamp for FC København i mere end fem år, når holdet har besøg af Silkeborg IF i Superligaen.

Den 29-årige landsholdsangriber er således med i Jess Thorups kamptrup til opgøret og kan få comeback, mindre end 48 timer efter at han blev præsenteret som tilgang fra det tyrkiske mesterhold, Trabzonspor.

Cornelius har i to omgange tidligere leveret i alt 61 mål i 176 kampe som FCK-spiller.

Også venstrebacken Christian Sørensen, der blev købt i Viborg onsdag, er med i truppen, og han kan få debut for det forsvarende danske mesterhold, hvis han kommer på banen.

- Det er to voksne spillere, der kommer med masser af kvalitet og erfaring, og som helt sikkert vil hjælpe os – både på kort og langt sigt. Det kan være allerede fra start i aften eller i løbet af kampen, hvor de kan komme ind og bidrage, siger Jess Thorup til fck.dk.

Med som mulig deltager er desuden den 30-årige forsvarspiller Nicolai Boilesen, der har siddet ude i FCK's seneste seks kampe med en skade.

Ud over Pep Biel, der er solgt til græske Olympiakos, glider også forsvarspillerne Peter Ankersen og Valdemar Lund ud af truppen i forhold til 1-3-nederlaget mod FC Nordsjælland senest.

- Jeg vil se et hold, der kommer med ny energi og tager styringen på kampen fra start til slut. Det kræver, at alle bringer intensitet og koncentration ind i alle aspekter af kampen, siger Thorup om fredagens opgave.

FCK ligger nummer otte i Superligaen efter syv runder med ni point.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“