Sport - Ritzau

FCK påtager sig CL-favoritrolle mod typisk kunstgræshold

FCK påtager sig CL-favoritrolle mod typisk kunstgræshold

FCK påtager sig CL-favoritrolle mod typisk kunstgræshold

Ritzau
Reykjavik
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga: FC København - Randers FC Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Breidablik har niveau til Superligaens bund og spiller som en blanding af FCN og Silkeborg, mener FCK-træner.

FC København tager tirsdag aften hul på Champions League-kvalifikationen på udebane mod Breidablik, og FCK-træner Jacob Neestrup medgiver, at københavnerne er klare favoritter til avancement.

Han advarer dog mod at undervurdere det islandske mesterhold, der hjemme på eget kunstgræs har en spillestil, der minder om den stil, Superligaens to kunstgræsklubber har.

- Breidablik er selvfølgelig et hold, som vi skal slå over to kampe, men vi har også respekt for dem, og vi kommer ikke til at undervurdere dem. Vi går helt koncentrerede ind til opgaven, for den tilgang til alle kampe har lige gjort os til dansk mester.

- Breidablik er et typisk kunstgræshold. Sammenlignet med danske hold så er deres spillestil et miks mellem Silkeborg og FC Nordsjælland, for Breidablik er gode på bolden og har nogle fine offensive spillere. Det er et hold, der er på niveau med bunden af Superligaen, siger Neestrup.

FCK-træneren påpeger også, at Breidablik har et rutineret hold, og at klubben har stor erfaring fra europæiske kvalifikationskampe.

Det er femte sæson i træk, at klubben fra Kópavogur lige syd for Reykjavik spiller i Europa. Holdet største skalp er en samlet sejr over Austria Wien i Conference League-kvalifikationen i 2021.

Breidablik trænes af Óskar Hrafn Thorvaldsson, der er far til FCK-angriberen Orri Oskarsson.

Vinder FCK samlet over islændingene, er FCK sikker på at skulle spille i et europæisk gruppespil i efteråret. Det afgøres dog først i de kommende kvalifikationsrunder, om det bliver i Champions League, Europa League eller Conference League.

Inklusive pokalkampe kan FCK derfor nå op på at spille 33 turneringskampe bare i efteråret, og bortset fra i landsholdsperioder skal FCK spille i både midtugen og weekenden frem til midten af december. Et travlt efterår ser Jacob Neestrup udelukkende som noget positivt.

- For at komme til at spille så mange kampe skal vi gøre vores arbejde og slå Breidablik. Jeg ser det ikke som en udfordring, hvis vi skal spille to kampe om ugen, jeg ser det kun som en god ting.

- Vi elsker at spille fodboldkampe, og jo flere kampe desto bedre, for det betyder, at vi præsterer godt. Det kan godt være, at det belaster mere og giver færre træninger, men det ser jeg intet problem i, siger FCK-træneren.

De 3000 billetter på Kópavogsvöllur blev hurtigt udsolgt til tirsdagens kamp. Ifølge FCK vil 100 af tilskuerne være medrejsende fans fra Danmark. Opgøret begynder klokken 21.15.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“