Sport - Ritzau

FCK-pokaltriumf er en god nyhed for hold i topstriden

FCK-pokaltriumf er en god nyhed for hold i topstriden

FCK-pokaltriumf er en god nyhed for hold i topstriden

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
DBU Pokalen: AaB - FC København Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det bliver Superligaens nummer fire og ikke bronzevinderen, der skal spille Europa-playoff.

Når Danmarks sidste europæiske plads i næste sæson skal fordeles, bliver det sandsynligvis i en playoffkamp mellem Superligaens nummer fire og syv.

Det står klart efter torsdagens pokalfinale, hvor FC København vandt 1-0 over AaB og nu er sikker på europæisk deltagelse.

Hvis FCK, der fører Superligaen, slutter på en af rækkens tre forreste pladser, bliver det fjerdepladsen, som skal spille mod nummer syv om en europæisk plads. Dermed har FC Nordsjælland, Viborg og AGF alle en god mulighed for at komme ud i Europa.

Havde AaB vundet pokalfinalen, ville det med sikkerhed være bronzevinderen, der skulle møde nummer syv i kampen om en europæisk plads, mens nummer fire ville få en lang næse.

Såfremt FCK ender som nummer fire i Superligaen, bliver det bronzevinderen, der skal spille playoff, men det kræver altså, at Superligaens tophold går helt i stå.

I Superligaens tætte topstrid ligger Viborg på tredjepladsen med to point ned til AGF på fjerdepladsen og to point op til FC Nordsjælland på andenpladsen.

FC Midtjylland fører kampen om syvendepladsen, men kan potentielt blive overhalet af OB eller Silkeborg.

Der resterer tre spillerunder i både mesterskabsspillet og nedrykningspillet.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“