Sport - Ritzau

FCK udlejer slovakisk EM-stopper til Wolfsburg

FCK udlejer slovakisk EM-stopper til Wolfsburg

FCK udlejer slovakisk EM-stopper til Wolfsburg

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Slovakia v Ukraine, Group E - UEFA European Championships - Duss Foto: Jonathan Moscrop/Ritzau Scanpix

Denis Vavro skifter fra FC København til den tyske bundesligaklub Wolfsburg.

FC København udlejer forsvarsspilleren Denis Vavro til Wolfsburg for resten af sæsonen. Det oplyser FCK fredag på sin hjemmeside.

Den tyske fodboldklub har samtidig sikret sig en købsoption på den slovakiske landsholdsspiller.

- Jeg har et stort ønske om at prøve mig selv af i en ny liga, og derfor ser jeg frem til denne mulighed i den tyske Bundesliga.

- Jeg har været mere end almindeligt glad for min tid i FC København, så for mig handler det udelukkende om ønsket om at teste mig selv af et nyt sted, siger Denis Vavro til københavnernes hjemmeside.

28-årige Vavro vil dermed ikke være en del af FCK's trup til søndagens derby mod Brøndby. Men han vil være til stede og tage afsked med klubben i Parken.

FCK-sportsdirektør Sune Smith-Nielsen forklarer, at handlen var aftalt med Vavro, som søgte større udfordringer.

- Vi har tidligt lagt en plan sammen med Denis, og han har haft et stort ønske om at prøve sig af i en ny liga. Vi kan kun sige, at han har givet alt for FC København, og derfor ønsker vi Denis rigtig meget held og lykke i Wolfsburg.

- Vi har selvfølgelig haft et stort fokus på at sikre os endnu et efterår med europæiske kampe, og da den del nu er på plads, mener vi, at tiden er den rette til at give Denis muligheden for at rejse videre, siger Sune Smith-Nielsen.

FCK hentede Vavro første gang i 2017, og siden blev slovakken solgt til Lazio i 2019. I 2022 vendte Vavro tilbage til FCK, og nu smutter han videre til tysk fodbold.

I tyske Wolfsburg er Peter Christiansen sportsdirektør, efter at han forlod et tilsvarende job i FCK tidligere på sommeren.

Vavro nåede at spille 200 kampe for FCK, da han var med til sikre klubben adgang til Conference League i torsdagens 1-1-kamp ude mod skotske Kilmarnock. Samlet vandt FCK med 3-1.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“