Sport - Ritzau

FCN-anfører lægger et år på kontrakten i god tid

FCN-anfører lægger et år på kontrakten i god tid

FCN-anfører lægger et år på kontrakten i god tid

Ritzau
Farum
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga: FCK - FCN Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Kian Hansen og FCN har nu papir på hinanden frem til 2026. Kontrakt stod til udløb om et år.

35-årige Kian Hansen havde egentlig kontrakt med FC Nordsjælland for yderligere en sæson, men allerede nu har parterne valgt at lægge et ekstra år på samarbejdet.

På sin hjemmeside oplyser FCN, at man har forlænget kontrakten frem til 2026.

Med sin rutine er Kian Hansen en hjørnesten hos FCN, som ofte har mange unge spillere i både trup og startopstilling. I den forgangne sæson spillede han 29 kampe i Superligaen, otte europæiske kampe og fire pokalkampe.

- Der er så meget talent i den her klub, og der sker så mange spændende og fede ting, så jeg er sikker på, at vores udvikling kun vil fortsætte. Derfor giver det også mening for mig at forlænge med et år mere, siger Kian Hansen til fcn.dk.

Klubbens tekniske direktør, Alexander Riget, nævner den betydning, som midtstopperen har for klubbens mange unge spillere, men det er langtfra den eneste grund til, at klubben gerne vil holde på ham.

- Kians evne til at holde sig i topform har været imponerende, og i en sæson med europæisk gruppespil og en lang pokalkampagne har Kian især vist, at hans tilgang til træning og kamp gør ham i stand til at spille en stor rolle for vores hold - også selv om han er oppe i årene, siger Riget til fcn.dk.

FCN sluttede som nummer fire i Superligaen og skal ikke spille europæisk i næste sæson.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“