Sport - Ritzau

FCN finder afløser for afgået sportschef i egne rækker

FCN finder afløser for afgået sportschef i egne rækker

FCN finder afløser for afgået sportschef i egne rækker

Ritzau
Farum
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga: FC Nordsjælland - FC Midtjylland Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Efter afskeden med sportschef Jan Laursen har FC Nordsjælland nu fundet en intern duo til at dele posten.

FC Nordsjælland har fundet afløseren for Jan Laursen, der er stoppet som sportschef efter mere end 25 år i forskellige roller i klubben.

I stedet bliver den nye sportslige ledelse på superligaholdet fordelt mellem Phil Radley og Alexander Riget, der allerede er ansat i Farum-klubben. Det oplyser FCN fredag på fodboldklubbens hjemmeside.

- To allerede etablerede profiler fra den sportslige ledelse skal sikre både videreførelse af klubbens stærke kultur og miljø og et stærkt setup på transferaktiviteter, lyder det fra FCN.

Phil Radley har været en del af organisationen siden 2016 senest med titlen som fodbolddirektør.

Alexander Riget har været ansat i 12 år i klubben og kommer fra en stilling som teknisk direktør, hvor han har været med til at forme og udvikle klubbens sportslige retning og kultur.

Den tidligere FCN-træner Flemming Pedersen, der er teknisk direktør i Right to Dream, klubbens internationale overbygning, ser frem til ændringerne.

- Når gode FCN-folk stopper, bliver der ekstra lys og luft til andre, og vi ved, at vi er i gode hænder med den nye sportslige ledelse, siger Flemming Pedersen.

- Vi kører ikke tingene som et one-man-show, så det er ikke noget nyt, at vi har en anden ledelsesmodel. Det er vores miljø, som er vores leder, og som guider os i det daglige.

- Derfor ser vi også frem til, at det fortsat kan blomstre med Alexander og Phil ved roret sammen med de andre dygtige mennesker i vores organisation, siger han.

Søren Henriksen fortsætter i sin rolle som assisterende sportschef, ligesom Jessica Davis fortsat vil varetage rollen som sportschef for klubbens fodboldkvinder.

Torsdag meddelte FCN, at cheftræner Johannes Hoff Thorup stoppede for at blive træner i engelske Norwich.

Endnu har FCN ikke fundet en ny cheftræner.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Leitartikel

Cornelius von Tiedemann
Cornelius von Tiedemann Stellv. Chefredakteur
„Orbáns Schatten reicht bis zu uns ins Grenzland“