Sport - Ritzau

Fem på stribe for Brøndby: Vi skal huske at nyde det

Fem på stribe for Brøndby: Vi skal huske at nyde det

Fem på stribe for Brøndby: Vi skal huske at nyde det

Ritzau
Aarhus
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga: AGF - Brøndby IF Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Brøndby IF vandt søndag aften femte kamp i træk, og den stærke form skal også nydes, fastslår Daniel Wass.

Fem sejre på stribe og en andenplads i Superligaen.

Det er facit for Brøndby IF efter søndagens sikre 3-0-sejr ude mod AGF, og den solide stime er et udtryk for, at der er kommet mere ro omkring holdet fra Vestegnen.

Det fastslår midtbaneprofilen Daniel Wass efter sejren i Aarhus.

- Der er kommet ro på i truppen, og vi har fundet en god rytme i hverdagen. Lige nu skal vi også huske at nyde, at vi er, hvor vi er, og at vi gør det godt.

AGF fik målmanden Bailey Peacock-Farrell udvist i første halvleg, og det ændrede kampbilledet markant til Brøndbys fordel.

- Det er ikke det nemmeste at spille mod et hold med ti mand, men jeg synes, vi spillede klogt. Vi kom rigtig godt ud til anden halvleg og spillede rigtig godt og med stor koncentration, siger Daniel Wass.

34-årige Daniel Wass kom til Brøndby sidste sommer, og for ham er der ingen tvivl om, at den nuværende storform er højdepunktet siden skiftet hjem til dansk fodbold.

- Det er den bedste periode for mig selv og holdet, siden jeg kom tilbage til klubben. Jeg har spillet den samme position på midtbanen i seks kampe nu, og jeg føler mig komfortabel, siger Brøndby-profilen.

Det gav Brøndby gode kort på hånden, at AGF fik et direkte rødt kort, i en situation hvor Brøndby samtidig fik tildelt et straffespark ved stillingen 0-0.

Alligevel skulle mulighederne i opgøret gribes, mener Brøndby-træner Jesper Sørensen.

- Vi spillede en koncentreret og solid kamp. Der var selvfølgelig ting, der gik vores vej, men vi forvaltede det rigtig godt. Vi spillede med sikkerhed og tempo.

- Nu står vi et sted, hvor vi bliver bedre hele tiden. Mange spørger til tabellen, men det er ikke vigtigt for mig lige nu. Hvis vi spiller med den kvalitet, vi skal nå op på, så skal tabellen nok komme til at se fin ud, hvor end det så må være, siger Jesper Sørensen.

Efter 3-0-sejren mod AGF er Brøndby på andenpladsen i Superligaen ét point efter FC København i front. Netop de to hold krydser klinger i næste runde i en direkte kamp om førstepladsen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“