Sport - Ritzau

Fifa følger Uefa og tager russiske U17-hold til nåde

Fifa følger Uefa og tager russiske U17-hold til nåde

Fifa følger Uefa og tager russiske U17-hold til nåde

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
FIFA Miami Move Foto: Luis M. Alvarez/Ritzau Scanpix

Også i Fifa-regi kan russiske U17-fodboldlandshold igen spille kampe mod nationer i resten af verden.

De russiske fodboldlandshold på U17-niveau kan atter blive modstander for nationer i hele verden.

Efter at Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) i sidste uge fjernede suspenderingen af de russiske U17-hold, valgte Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) onsdag at følge trop.

Det fremgår af Fifas hjemmeside.

Dog skal russerne stille op under neutralt flag.

- Det forudsætter, at holdene (de russiske U17-hold, red.) spiller under navnet "Ruslands Fodboldforbund" i stedet for "Rusland", og at landets flag, nationalsang og normale spillertøj er fraværende, så de i stedet spiller i neutrale farver, skriver Fifa.

På onsdagens møde i Fifa blev øvrige sanktioner og fordømmelse af Ruslands krig mod Ukraine fastholdt.

Rusland har været suspenderet af Fifa siden 28. februar 2022, fire dage efter landets invasion af Ukraine.

Uefa var altså først med at genåbne døren for russiske U17-hold.

- Uefa er meget opmærksom på, at børn ikke bør straffes for handlinger, som kun voksne er ansvarlige for, lød det.

Den holdning støttede formanden for Dansk Boldspil-Union, Jesper Møller, sig til i en udtalelse tirsdag, hvor han ikke forholdt sig direkte til, om han havde stemt "ja" eller "nej" i afstemningen om at lade de russiske ungdomshold komme tilbage.

- Vi støtter skærpede sanktioner mod Rusland i alle sportslige sammenhænge, fordi Rusland bryder internationale regler og lovgivning.

- Derfor skal vi til gengæld overholde FN’s konventioner, herunder om børn.

- Det er hensynet til børn sat over for ønsket om sanktioner mod Rusland og dermed en både svær og kompliceret sag, sagde Jesper Møller til unionens hjemmeside.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“