Sport - Ritzau

Fire dårlige huller koster for OL-dansker på golfbanen

Fire dårlige huller koster for OL-dansker på golfbanen

Fire dårlige huller koster for OL-dansker på golfbanen

Ritzau
Paris
Zuletzt aktualisiert um:
GOLF-OLY-PARIS-2024 Foto: Pierre-Philippe Marcou/Ritzau Scanpix

Fra hul fem til otte leverede Emily Pedersen tre bogeys og en dobbeltbogey på fredagens næstsidste runde.

For tredje dag i træk havde danskeren Emily Kristine Pedersen en skidt dag på OL-golfbanen Le Golf National lidt uden for Paris.

Modsat de to første dage fik hun en god start på turneringens næstsidste runde fredag. Danskeren gik de fire første huller i et slag under par, men derfra gik det ned ad bakke.

De fire efterfølgende huller bød på tre bogeys og en dobbeltbogey.

I alt gik 28-årige Pedersen de 18 huller i 75 slag, hvilket er tre slag over par. Det var en lille forbedring i forhold til torsdag. Her brugte hun 79 slag rundt på banen.

I den samlede stilling er Emily Pedersen 11 slag over par. Det rækker til en delt 49.-plads.

Den anden dansker i turneringen, Nanna Koerstz Madsen, præsterede noget mere stabilt fredag.

29-årige Koerstz Madsen havde sin bedste runde hidtil ved OL, da hun gik banen i 72 slag, hvilket var i par. Undervejs blev det til fire birdies og fire bogeys.

Efter de første tre runder er Koerstz Madsen fem slag over par og ligger på en delt 36.-plads.

Schweiziske Morgane Metraux og Ko Lydia fra New Zealand deler føringen i OL-golfturneringen. De ligger begge i ni slag under par.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“