Sport - Ritzau

Flot comeback sikrer Danmark VM-bronze i speedwayfinale

Flot comeback sikrer Danmark VM-bronze i speedwayfinale

Flot comeback sikrer Danmark VM-bronze i speedwayfinale

Ritzau
Wroclaw
Zuletzt aktualisiert um:
Rød 2 Rasmus Jensen. Blå 4 Dominik Kubera fra Polen. Hvid 1 Tom Brennan fra Storbritannien. Gul 3 Jason Doyle fra Australien. I første sving styrter Rasmus Jensen forårsaget af Jason Doyle men australieren bliver dog ikke diskvalificeret af dommeren og der Foto: Sportxpress/Ritzau Scanpix

Danmarks speedwaylandshold kom flot tilbage efter skidt start og endte med bronzemedaljer ved VM for hold.

Danmarks bedste speedwaykørere sikrede lørdag aften bronze ved VM for hold, der blev kørt i Wroclaw, hvor Polen på hjemmebane vandt guld foran Storbritannien.

Det danske hold bestående af Leon Madsen, Anders Thomsen, Mikkel Michelsen, Rasmus Jensen og den kørende landstræner, Nicki Pedersen, kom skidt i gang, men leverede et flot comeback og slog Australien.

Polen hentede 33 point foran briterne med 31, mens Danmark og Australien sluttede på 29 og 27.

Rasmus Jensen var højdepunktet på det danske hold, men hans mange point rakte ikke til guldet, som dog var en mulighed frem til sidste heat.

Danmark kom dårligt i gang, da Nicki Pedersen og Mikkel Michelsen i de to første heats sluttede sidst, men Rasmus Jensen gav ny optimisme med sejren i tredje heat efter en omstart.

Men da Leon Madsen og indskiftede Anders Thomsen i de næste heats kun fik henholdsvis nul og et point, var det danske udgangspunkt svært.

Rasmus Jensen sørgede også for den anden danske gevinst med sejren i syvende heat, som sendte Danmark på tredjepladsen, men med langt til de forreste.

I de efterfølgende heats var den danske pointhøst dog så svag, at Danmark blev isoleret på sidstepladsen.

Men så kom danske opture med sejre til Leon Madsen og Rasmus Jensen i 12. og 13. heat, så Danmark med 17 point lå på en delt tredjeplads med Australien, mens de øvrige nationer begge havde fem point mere.

Og de danske kørere fortsatte det stærke comeback. Da Madsen i 16. heat blev toer, var Danmark alene på tredjepladsen med tre point op til Storbritannien og Polen før de sidste fire heats.

Danmark kørte sig helt ind i kampen om guldet, da Leon Madsen vandt næstsidste heat. Dermed var Danmark blot to point fra førende Polen.

Anders Thomsen kunne med en sejr i sidste heat sende Danmark ud i omkørsel om guldet, men han sluttede sidst og måtte nøjes med bronze.

Danmark vandt senest VM for hold i 2014, men det hører med til historien, at begivenheden har ligget stille siden 2017.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“