Sport - Ritzau

Fodboldligaernes stemme kræver stop for Fifas diktering

Fodboldligaernes stemme kræver stop for Fifas diktering

Fodboldligaernes stemme kræver stop for Fifas diktering

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Justitsministeren mødes med fodboldaktører efter uroligheder Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Klage mod Fifa kunne være undgået, hvis forbundet var villig til at gå i dialog, mener Claus Thomsen.

Det Internationale Fodboldforbunds (Fifa) nuværende tilrettelæggelse af den internationale kampkalender er ingenlunde acceptabel.

Sådan lyder ordene fra Claus Thomsen, bestyrelsesmedlem i European Leagues, der samler mere end tusinde klubber i 33 europæiske lande.

- Vi har prøvet rigtig meget, og når vi har hørt rygter, så har vi adskillige gange opfordret til dialog og ikke modtaget noget svar, siger Claus Thomsen.

Af den grund står størstedelen af de europæiske ligaer og spillernes fagforeninger bag en klage til EU-Kommissionen, hvori Fifa anklages for misbrug af sin dominerende position.

Ligesom den europæiske gren af Det Internationale Spillerforbund, Fifpro Europe, og den spanske La Liga føler European Leagues sig overset af Fifa.

Og det "kan vi ikke leve med", siger Claus Thomsen og tilføjer:

- Der er muligheder for at finde frem til en rimelig praksis, og så har vi ikke noget ønske om at køre en sag.

Claus Thomsen fortæller, at han savner dialogen med Fifa, som har en helt anderledes tilgang end Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa), mener han.

I indføringen af de nye formater i de europæiske turneringer, herunder Champions League, har ligaerne haft "tilbundsgående" dialoger med Uefa, der endda har tilpasset formaterne efter ligaernes ønsker, fortæller Claus Thomsen.

Ønsketænkningen er, at Fifas kampkalender ikke tilrettelægges uden ligaernes samtykke.

Og organisationerne mener ifølge Claus Thomsen, der også er direktør i Divisionsforeningen, at de har gode kort på hånden.

- Vi har undersøgt det til bunds. Vi mener bestemt, der er belæg for en sag, og så må vi se, hvad en dommer vil sige.

- Vi ville ikke lave en sag, hvis vi ikke mente, den var der, lyder det.

I klagen hævdes det, at Fifas "modstridende roller som styrelsesorgan og turneringsarrangør" - kombineret med manglende dialog - er i strid med konkurrencelovgivningen.

Det hævdes videre, at Fifas adfærd er med til at skade de økonomiske interesser for de nationale ligaer og spillernes sundhed.

Fifa har endvidere med indføringen af det nye klub-VM, hvor 32 hold skal deltage, favoriseret egne interesser, hedder det.

Claus Thomsen medgiver, at det "godt kan tage lang tid" at få afklaret, hvorvidt Fifa overtræder regelsættet og dermed få tilpasset kalenderen.

- Kan vi ikke vente, må vi have en diskussion om, hvorvidt vi finder det legitimt, at man skal frigive spillere til Fifas turneringer.

Vælger klubberne og spillerne at gå imod systemet, håber Claus Thomsen ikke, at Fifa vil sanktionere dem.

- Jeg håber, man vil kunne se, at man ikke er i overensstemmelse med den praksis, man burde have, siger han.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“