Sport - Ritzau

Forbund kræver svar om økonomien i norsk håndboldprojekt

Forbund kræver svar om økonomien i norsk håndboldprojekt

Forbund kræver svar om økonomien i norsk håndboldprojekt

Ritzau
Oslo
Zuletzt aktualisiert um:
Rhein-Neckar Lions - THW Kiel Foto: Uwe Anspach/Ritzau Scanpix

Kolstad afleverede ifølge EHF en økonomisk oversigt, før den i juni fik tildelt wildcard til Champions League.

Det Europæiske Håndboldforbund (EHF) tildelte i juni norske Kolstad Håndball en wildcard-plads til gruppespillet i Champions League.

Siden tildelingen af en plads i Europas største klubturnering for en måned siden er det storsatsende håndboldprojekt kommet i økonomiske problemer. Det har ført til, at spillere og ledere er blevet bedt om at gå ned i løn.

EHF undrer sig over problemerne, da Kolstad forud for CL-ansøgningen afleverede en oversigt over klubbens økonomiske situation.

- Denne oversigt bekræftede, at alle dele af Kolstads økonomi var på plads, så man kunne deltage i CL, siger kommunikationschef i EHF Thomas Schöneich til NTB.

Koldstad var blandt flere ansøgere til seks ledige Champions League-pladser. Flere klubber blev valgt fra - deriblandt svenske IFK Kristianstad og Sporting fra Portugal.

EHF har nu taget kontakt til både Kolstad og Norges Håndboldforbund (NHF) for at blive klogere på, hvad der er sket. Koldstad har selv meldt ud, at klubbens sponsorindtægter er lavere end ventet.

- Med tanke på udviklingen i denne sag har vi bedt Kolstad om at få en udtalelse. Vi er også i kontakt med det norske håndboldforbund omkring de nationale licensprocedurer i Norge.

- Det gør vi for at få information fra første hånd, og så vi om nødvendigt eventuelt kan vurdere yderligere skridt, siger Thomas Schöneich.

Syv spillere er gået med til en lønnedgang, der i første omkring sikrer Kolstad overlevelsen. Det gælder blandt andre Sander Sagosen, Magnus Rød og Gøran Johannessen.

Islandske Janus Smarason takkede nej til lønnedgangen og skiftede tirsdag i stedet til den tyske Champions League-mester Magdeburg.

/ritzau/NTB

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“