Sport - Ritzau

Forkølet håndboldprofil melder sig klar til VM-åbning

Forkølet håndboldprofil melder sig klar til VM-åbning

Forkølet håndboldprofil melder sig klar til VM-åbning

Ritzau
Herning
Zuletzt aktualisiert um:
Kvindehåndbold: Danmark - Kosovo Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Odense-spilleren Mie Højlund missede weekendens testkampe mod Brasilien, men er onsdag tilbage i træning.

Landsholdsspilleren Mie Højlund er næsten kommet sig over en forkølelse og melder sig klar til Danmarks første VM-kamp fredag, hvor Serbien venter i Herning.

Den 26-årige playmaker stod over weekendens to VM-testkampe mod Brasilien med en slem forkølelse.

- Det går meget, meget bedre. Jeg blev fuldstændig lagt ned af sygdom. Desværre lidt dårlig timing.

- Men jeg har det meget, meget bedre nu. Nu skal jeg have min første træning siden sygdom, og det glæder jeg mig rigtig meget til, siger Mie Højlund før onsdagens træning til TV 2 Sport.

Hun stiller sig til rådighed for landstræner Jesper Jensen, selv om der er en lille snert af forkølelse tilbage i kroppen.

Ud over Serbien står det danske kvindelandshold over for Chile og Rumænien i det indledende gruppespil.

VM-turneringen afholdes i fællesskab mellem Danmark, Norge og Sverige.

Slutrunden skydes i gang onsdag aften klokken 18, når Brasilien møder Ukraine, mens Sydkorea på samme tidspunkt står over for Østrig.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“