Sport - Ritzau

Frankrig sender reserverne på banen mod Tunesien

Frankrig sender reserverne på banen mod Tunesien

Frankrig sender reserverne på banen mod Tunesien

Ritzau
Doha
Zuletzt aktualisiert um:
VM 2022 gruppe D: Frankrig - Danmark Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Den franske landstræner skifter hele ni spillere i startopstillingen til kampen mod Tunesien.

Det danske fodboldlandshold skal sætte sin lid til et hold franske reserver i jagten på en plads i ottendedelsfinalen ved VM.

Frankrigs landstræner, Didier Deschamps, har nemlig skiftet kraftigt ud på sit hold til den sidste gruppekamp mod Tunesien. Kun to spillere har fået genvalg i forhold til mødet med Danmark i lørdags.

Det drejer sig om den erfarne stopper Raphaël Varane og midtbanemanden Aurelien Tchouameni. Ellers er der tale om et fuldstændig nykonstrueret fransk hold:

Steve Mandanda - Axel Disasi, Raphaël Varane, Ibrahima Konate, Eduardo Camavinga, Youssouf Fofana, Aurelien Tchouameni, Jordan Veretout, Mattéo Guendouzi, Kingsley Coman og Randal Kolo Muani.

Varane overtager anførerbindet fra den bænkede førstemålmand Hugo Lloris.

Uanset resultatet mod Tunesien er Frankrig sikker på at gå videre fra gruppe D. Men kampen kan få betydning for, hvem der skal følge franskmændene til knockoutfasen.

Danmark skal selv at slå Australien og er samtidig afhængig af, at Tunesien ikke henter en endnu større sejr over Frankrig.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“