Sport - Ritzau

Frankrig slår Tyskland og bliver semifinaleklar ved EM

Frankrig slår Tyskland og bliver semifinaleklar ved EM

Frankrig slår Tyskland og bliver semifinaleklar ved EM

Ritzau
Skopje
Zuletzt aktualisiert um:
HANDBALL-EURO-2022-WOMEN-FRA-GER Foto: Robert Atanasovski/Ritzau Scanpix

Frankrig blev klar til semifinalerne ved kvinde-EM med sejr over Tyskland. Montenegro går også videre.

Brikkerne begynder at falde på plads ved EM i kvindehåndbold.

Mandag spillede Norge sig videre til semifinalerne, og tirsdag blev de to semifinalebilletter så uddelt i gruppe 2 i mellemrunden.

Her slog Frankrig nemlig Tyskland med 29-21, og det betød både, at franskmændene gik videre, samt at Montenegro, som tidligere på aftenen vandt 35-34 over Rumænien, blev sikker på avancement.

Efter Montenegros sejr over Rumænien var Tyskland således det eneste land, der havde en teoretisk mulighed for at skubbe Bojana Popovic' mandskab ud af top-2. Men ikke længere.

Frankrig, der vandt EM-sølv i 2020, vandt som ventet over tyskerne. Dermed er spændingen i gruppen altså mere eller mindre forduftet, selv om alle hold stadig mangler en enkelt kamp i mellemrunden.

Frankrig er sikker på at gå videre som gruppens tophold og skal derfor møde andenpladsen fra den anden gruppe.

I sidste kamprunde skal Spanien, Holland, Tyskland og Rumænien spille om at ende på tredjepladsen, der giver adgang til en kamp om turneringens femteplads.

Onsdag kan Danmark i den anden gruppe spille sig videre. Her venter Norge i en kamp, der starter 20.30.

Hvis Slovenien smider point til Ungarn tidligere onsdag, er Danmark allerede videre sammen med Norge, inden de to lande mødes 20.30. Hvis ikke Slovenien gør det, så skal Danmark have point mod Norge for at komme videre.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“