Sport - Ritzau

Frankrig snupper EM-bronze for næsen af danske baneryttere

Frankrig snupper EM-bronze for næsen af danske baneryttere

Frankrig snupper EM-bronze for næsen af danske baneryttere

Ritzau
Grenchen
Zuletzt aktualisiert um:
UEC Track Cycling European Championships Foto: Gian Ehrenzeller/Ritzau Scanpix

Niklas Larsen, Carl-Frederik Bévort, Theodor Storm og Rasmus Lund måtte nøjes med en fjerdeplads ved EM.

Det blev ikke til dansk EM-metal i 4000 meter holdforfølgelsesløb på cykelbanen i schweiziske Grenchen.

Torsdag aften måtte det danske hold bestående af Niklas Larsen, Carl-Frederik Bévort, Theodor Storm og Rasmus Lund se sig slået af Frankrig i kampen om bronze.

Danskerne havde ellers kæmpet sig foran efter en træg start, og Rasmus Lund gjorde, hvad han kunne, da han som sidste danske mand i toget trådte tungt i pedalerne.

Men da stærke Benjamin Thomas skruede op for det franske tempo til slut, kunne de rødklædte ryttere ikke svare igen. Dermed blev det Frankrig, der snuppede bronzemedaljer.

Det var dog ikke meget, der skilte Danmark og Frankrig fra hinanden.

Frankrig vandt i tiden 3 minutter og 49,837 sekunder, og Danmark krydsede stregen efter 3 minutter og 50,007 sekunder.

I indledningen kom Danmark hurtigt over et halvt sekund bagud, men den første franske rytter slap trådet tidligt.

Det betød, at Danmark sled sig tilbage og var foran efter både 2000 og 3000 meter. Men til sidst trådte Benjamin Thomas i karakter og moste danskerne.

Lidt senere vandt Italien guld efter en overbevisende sejr over Storbritannien.

Brølstærke Filippo Ganna var med på det italienske hold, som vandt i tiden 3 minutter og 47,667 sekunder, og så måtte Storbritannien nøjes med sølv.

Netop Storbritannien slog Danmark ud, da de to nationer tidligere torsdag dystede om en plads i finalen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“