Sport - Ritzau

Fransk stjernetræner: Rune er besat af tennis

Fransk stjernetræner: Rune er besat af tennis

Fransk stjernetræner: Rune er besat af tennis

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
TENNIS-FRA-ATP Foto: Julien De Rosa/Ritzau Scanpix

Holger Rune er nået så langt, fordi han beskæftiger sig med tennis dagen lang, vurderer Patrick Mouratoglou.

Den profilerede tennistræner Patrick Mouratoglou, der i mange år var træner for Serena Williams, har de seneste måneder arbejdet sammen med Holger Rune, med stor succes til følge.

Rune afsluttede sæsonen med fire finaler og satte kronen på værket med triumfen i Paris Masters, der sendte den 19-årige dansker op som nummer ti i verden.

Mouratoglou er dog ikke overrasket. Han har forlængst spottet, at Rune er gjort af noget specielt.

- Nogle spillere har denne konkurrenceevne, der er på et andet niveau. De er i stand til at spille deres bedste, når det er vigtigt, siger Patrick Mouratoglou i et interview på ATP's hjemmeside.

- De er i stand til at mærke det øjeblik, hvor modstanderen er mere stresset på den anden side af nettet, og holder bolden på banen og lader modstanderen lave fejlene.

Rune har i mange år trænet på Mouratoglous akademi, og træneren lagde hurtigt mærke til, at Rune brænder mere for tennis end de fleste andre.

- Jeg spørger tit unge spillere på akademiet om deres hobbyer, hvor de fortæller, at de elsker at gøre det ene og det andet. Når jeg spørger, om de ser tennis, siger de, "nej, jeg spiller tennis hele dagen, så jeg ser ikke tennis".

- Det, synes jeg, er trist. Jeg dømmer ikke nogen, men for at nå toppen af sporten, tror jeg, at man skal være en smule besat af, hvad man laver, uanset om man er musiker, skuespiller eller tennisspiller.

- For Holger handler alt om tennis. Han kommer til tennis og gør sine ting, og når han har fri, ser han tennis. Han tænker tennis og er besat er sporten, og jeg tror, at det er sådan, at de største bliver store. At de er virkelig passionerede, vurderer Mouratoglou.

Han fortsætter samarbejdet med Rune fra starten af 2023, hvor han er med danskeren til Australian Open i januar. Rune arbejder samtidig sammen med sin træner gennem mange år, Lars Christensen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“