Sport - Ritzau

Franskmænd og Messi kæmper om Fifas store pris

Franskmænd og Messi kæmper om Fifas store pris

Franskmænd og Messi kæmper om Fifas store pris

Ritzau
Paris
Zuletzt aktualisiert um:
FILES-ARGENTINA-FBL-WC-2022-MESSI Foto: Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix

Lionel Messi er sammen med franskmændene Karim Benzema og Kylian Mbappé nomineret til Fifa-prisen The Best.

Kandidatfeltet til Det Internationale Fodboldforbunds (Fifa) prisuddeling The Best er blevet snævret ind.

Ikke overraskende er den nykårede verdensmester Lionel Messi en af de tre nominerede, der er med i opløbet om at vinde mændenes pris som verdens bedste fodboldspiller.

Han skal blandt andre kæmpe med sin stjernekollega fra Paris Saint-Germain Kylian Mbappé, som sammen med Frankrig tabte VM-finalen. Her lavede angriberen alle tre franske mål og scorede også i den efterfølgende straffesparkskonkurrence, som Frankrig tabte til Messi og Argentina.

Real Madrids Karim Benzema missede slutrunden på grund af en skade, men var til gengæld med til at sikre klubben fra den spanske hovedstad det spanske mesterskab og Champions League-titlen sidste år.

Benzema er den sidste af de tre nominerede, mens hans træner Carlo Ancelotti, Manchester Citys Pep Guardiola og Argentinas Lionel Scaloni kæmper om at blive årets bedste træner.

Hos kvinderne kæmper engelske Beth Mead, amerikanske Alex Morgan og spanske Alexia Putellas om prisen.

Alle vinderne af Fifas priser afsløres ved en ceremoni i Paris 27. februar.

Robert Lewandowski er løbet med hæderen på herresiden de seneste to år, men får altså ikke mulighed for at lave hattrick.

I oktober sidste år blev Karim Benzema udpeget som modtager af Ballon d'Or.

Ballon d'Or og Fifas kåring af verdens bedste var slået sammen til én pris i perioden 2010-2015, men har siden været adskilt.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“