Sport - Ritzau

Gammel kending får ny chance som træner i Stuttgart

Gammel kending får ny chance som træner i Stuttgart

Gammel kending får ny chance som træner i Stuttgart

Ritzau
Stuttgart
Zuletzt aktualisiert um:
Hertha BSC - Werder Bremen Foto: Soeren Stache/Ritzau Scanpix

Danske Jess Thorup var angiveligt i spil til jobbet i Stuttgart, men det gik til Bruno Labbadia.

Bruno Labbadia har tidligere været træner i Stuttgart i næsten tre år, og nu får han en chance mere.

Den 56-årige tysker overtager sædet i den nedrykningstruede bundesligaklub, som i oktober skilte sig af med Pellegrino Matarazzo efter en dårlig sæsonstart.

Det oplyser klubben på sin hjemmeside, hvor det fremgår, at Bruno Labbadia har underskrevet en kontrakt, der løber indtil sommeren 2025.

Den tidligere FC København-træner Jess Thorup har angiveligt været i spil til jobbet i Stuttgart.

I midten af oktober skrev B.T., at Jess Thorup havde været på besøg i Stuttgart sammen med sin agent, Brian Steen Nielsen.

Igen i midten af november skrev tyske Kicker, at der fortsat var dialog mellem Jess Thorup og Stuttgart, men det har altså ikke ført til kontraktunderskrivelse.

Thorup stoppede i FCK i september.

Valget er i stedet faldet på Bruno Labbadia, som foruden Stuttgart har været træner i klubber som Leverkusen, Hamburger SV og Wolfsburg.

Senest har han været træner i Hertha Berlin, hvor han stoppede i januar 2021.

Siden fyringen af Pellegrino Matarazzo i oktober har assistenttræner Michael Wimmer stået i spidsen for Stuttgart, men han forlader nu klubben.

Bruno Labbadia er glad for at være tilbage i Stuttgart.

- Stuttgart er ikke bare hvilken som helst klub for mig. Jeg tilbragte en meget vigtig del af min trænerkarriere her, og nu vil jeg hjælpe klubben med at blive i Bundesligaen, siger Labbadia.

Stuttgart er placeret tredjesidst i tabellen og ligger dermed til at skulle spille en playoffkamp om overlevelse.

Der er dog masser af muligheder for at rykke op i rækkerne. Der er således blot spillet 15 af i alt 34 runder.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“