Sport - Ritzau

Golfstjerne om kompensation: Nej til LIV var mit eget valg

Golfstjerne om kompensation: Nej til LIV var mit eget valg

Golfstjerne om kompensation: Nej til LIV var mit eget valg

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
British Open Golf Foto: Peter Morrison/Ritzau Scanpix

Jon Rahm behøver ikke kompensation for at have afvist LIV Golf. Han ser hellere pengene brugt på udvikling.

En lang stribe golfstjerner har fået kæmpe beløb tilbudt for at skifte til omstridte LIV Golf og takket nej.

De kan nu muligvis se frem til at få kompensation af PGA Tour for deres loyalitet, efter at PGA Tour overraskende har slået pjalterne sammen med LIV Golf.

Men spanske Jon Rahm, der er nummer på tre verdensranglisten, mener, at pengene kan bruges bedre end i hans allerede fyldte lommer.

- Jeg forstår godt, at PGA Tour vil gøre noget for de spillere, der hjalp ved at blive på PGA Tour. Men jeg skal samtidigt være den første til at sige, at jeg ikke var tvunget til noget. Det var mit eget valg.

- Vi har alle haft chancen for at skifte til LIV og tage pengene, men vi valgte at blive på PGA Tour af forskellige årsager. Som sagt tidligere tjener jeg allerede fantastisk ved det, jeg gør, siger Rahm ifølge AFP og tilføjer:

- Jeg er ekstremt taknemmelig, og det hele skyldes den platform, som PGA Tour stiller til rådighed for mig. De har gjort rigeligt for mig, og deres fokus burde være på at forbedre PGA Tour og golfsporten for de fremtidige generationer.

Endnu er der ikke sluppet meget ud om fusionen mellem PGA Tour, LIV Golf og DP World Tour, men modsat andre er Rahm klar til at give parterne tid.

- Jeg tror stadig, at de tænker på spillernes bedste.

- Vi har ikke noget endnu, vi kan sige noget om eller fælde dom over, siger spanieren to dage før starten på årets sidste major, The Open, der afvikles i Liverpool.

28-årige Rahm har spillet sig til et beløb svarende til omkring 470 millioner kroner i præmiepenge i sin karriere.

Han menes at have takket nej til omkring 1,3 milliarder kroner fra LIV Golf.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“