Sport - Ritzau

Grundsøe falder sammen og slutter sidst i OL-finale

Grundsøe falder sammen og slutter sidst i OL-finale

Grundsøe falder sammen og slutter sidst i OL-finale

Ritzau
Paris
Zuletzt aktualisiert um:
DM-ugen byder på flere sportsgrene Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

De sidste fem skud blev kostbare for Stephanie Grundsøe i finalen i 50 meter riffel, hvor hun blev sidst.

Inden de fem sidste skud i den indledende del af OL-finalen i 50 meter riffel med tre positioner lå danske Stephanie Grundsøe nummer seks og ville dermed gå videre til den afgørende skydning om medaljer.

Men på de sidste fem stående skud så nerverne ud til at ramme danskeren, som røg ned på sidstepladsen og blev elimineret.

Guldet gik til schweizeren Chiara Leone, som samtidig satte olympisk rekord. Amerikaneren Sagen Maddalena tog sølv og kineseren Qiongyue Zhang bronze.

Det er andet OL i træk, at Schweiz tager guld i disciplinen. I Tokyo for tre år siden tog Nina Christen øverste plads på podiet, men hun kom ikke videre fra kvalifikationen denne gang.

Mens der i kvalifikationen var 20 skud knælende, ditto henholdsvis liggende og stående, så var der mindre plads til fejl i finalen.

Alle skytter fik tre gange fem skud knælende, det samme liggende og blot to gange fem skud stående. Efter de 40 skud blev nummer syv og otte elimineret.

Så blev enhver plads til fejl lukket ned. De resterende skytter fik ét skud hver, hvorefter den dårligst placerede i stillingen blev elimineret. Den procedure blev gentaget resten af vejen.

Efter en god start for Grundsøe i den knælende skydning kunne hun ikke holde kadencen. Fra fjerdepladsen gled hun ned på sidstepladsen, da den knælende skydning var færdig.

Igen på den liggende skydning kom Grundsøe godt fra land. Hun avancerede hurtigt til sjettepladsen, og hun holdt afstand til de to placeringer nederst.

Til gengæld blev afstanden til top-5 større. Danskeren var 2,9 point fra top-5, hvor skytterne lå ret tæt, og alle var i spil til en medalje.

Igen åbnede danskeren godt, men på de sidste fem stående skud, faldt hun sammen. Skud på henholdsvis 8,8 og 8,6 point var under niveau, og det betød, at hun gled ned på sidstepladsen og ud af finalen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“