Sport - Ritzau

Guardiola: Haaland er på niveau med Ronaldo og Messi

Guardiola: Haaland er på niveau med Ronaldo og Messi

Guardiola: Haaland er på niveau med Ronaldo og Messi

Ritzau
Southampton
Zuletzt aktualisiert um:
APTOPIX Britain Soccer Premier League Foto: Frank Augstein/Ritzau Scanpix

Manchester Citys cheftræner mener, at Erling Haaland er på niveau med Lionel Messi og Cristiano Ronaldo.

Den norske angriber Erling Haaland er på niveau med Lionel Messi og Cristiano Ronaldo, når det kommer til at score mål.

Sådan lyder det fra cheftræneren i Manchester City, Pep Guardiola, efter klubbens 4-1 sejr over Southampton lørdag.

I kampen scorede Erling Haaland, der var tilbage efter en skadespause, to mål.

- Vi har haft to årtier med Cristiano Ronaldo og Lionel Messi som topscorere, men han (Haaland red.) er på deres niveau, siger Pep Guardiola ifølge AFP.

Erling Haaland har nu scoret 44 gange i sin debutsæson for Manchester City.

- Han scorer mange mål. Jeg er meget glad for hans 65 minutter efter en skade, og han hjalp os igen, siger Pep Guardiola.

Pep Guardiola var i sine fire år som cheftræner i FC Barcelona selv træner for Lionel Messi.

Med lørdagens to mål er Erling Haaland oppe på 30 i 27 Premier League-kampe.

Nordmandens andet mål blev scoret på et saksespark efter et indlæg fra Jack Grealish.

Holdkammeraten Kevin De Bruyne var særligt imponeret over scoringen.

- Det ville du aldrig se mig gøre. Jeg ville ende på hospitalet i Southampton, hvis jeg prøvede på det, siger han ifølge AFP.

Manchester City er fem point bag Arsenal på førstepladsen i Premier League.

Søndag møder førerholdet Liverpool på udebane.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Leserbeitrag

August Bruhn
„Wiedersehen nach 60 Jahren“