Sport - Ritzau

Guardiola ville ikke gamble med træt Haaland i FCK-opgør

Guardiola ville ikke gamble med træt Haaland i FCK-opgør

Guardiola ville ikke gamble med træt Haaland i FCK-opgør

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Foto: Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix

FCK har fået ros efter uafgjort mod et af verdens bedste hold. Manchester City manglede dog træt angrebses.

Erling Haaland var dødtræt efter weekendens kamp i Premier League, og derfor spillede han ikke tirsdag mod FCK i Parken.

Det siger Manchester City-manager Pep Guardiola om fravalget af det norske angrebsfænomen.

City spillede tirsdag 0-0 i Champions League-opgøret mod de danske mestre fra København, efter at det engelske hold havde været i undertal i en times tid.

De kunne formentlig godt have brugt den suveræne topscorer fra den bedste engelske række. Men det havde ifølge den spanske manager ikke været fornuftigt at bringe ham i spil.

- Han var meget, meget træt efter kampen mod Southampton, og restitueringen gik ikke godt, siger Guardiola.

- I går var ikke så god. I dag gik det lidt bedre, men ikke perfekt, så vi besluttede os for ikke at tage chancen.

Lørdag uddelte City øretæver til Southampton, som blev slået 4-0.

Generelt er City dog et noget mærket mandskab, og det havde Guardiola taget hensyn til i opstillingen mod FCK.

- Jeg tænkte på energiniveauerne. Mange spillere startede ikke, fordi de var virkelig udmattede eller havde nogle små skavanker, siger Guardiola.

- Phil Foden havde også nogle problemer, og Bernardo Silva var så træt i går, fortalte han os. De spillere, som jeg spillede med, havde det bedre.

Nu ser Guardiola frem mod søndagens opgør mod Liverpool.

Det gør han ifølge eget udsagn med tilfredshed efter det ene point mod FCK - og nu en mulighed for en smule hvile.

- Det er et godt point, og det tager vi gerne. Jeg er meget tilfreds. I morgen kan vi hvile, og så har vi to dage til at forberede os til Liverpool, siger han.

Efter tirsdagens opgør er Manchester City sikret avancement fra Champions League-gruppen.

FCK har to point efter fire kampe.

/ritzau/AFP

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“