Sport - Ritzau

Guardiolas brandtale gav Citys spillere ekstra blod på tanden

Guardiolas brandtale gav Citys spillere ekstra blod på tanden

Guardiolas brandtale gav Citys spillere ekstra blod på tanden

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Greece Soccer UEFA Super Cup Foto: Thanassis Stavrakis/Ritzau Scanpix

Ifølge Jack Grealish gjorde Pep Guardiolas tale inden Super Cuppen mod Sevilla Citys spillere mere motiverede.

Manchester City kan sætte flueben ved endnu et europæisk trofæ, efter at det onsdag aften lykkedes at besejre Sevilla i den europæiske Super Cup.

Op til kampen, der blev afgjort i straffesparkskonkurrence efter 1-1 i ordinær spilletid, havde manager Pep Guardiola understreget kampens betydning over for spillerne.

Det beretter City-profilen Jack Grealish efter opgøret.

- Det er utroligt. Manageren gjorde det helt klart for os, hvor meget han ønskede at vinde det her trofæ, siger midtbanespilleren til TNT Sports.

- Vi ønsker at vinde alt uanset hvad, men det gav os en endnu større vilje. Det var en fantastisk fornemmelse, forklarer han.

Modsat Manchester City havde Pep Guardiola tre gange tidligere vundet titlen, som udkæmpes mellem vinderne af Champions League og Europa League.

Nu er han den eneste træner i historien, som har vundet den med tre forskellige klubber. Spanieren har tidligere prøvet det med FC Barcelona og Bayern München.

Undertippede Sevilla holdt flot stand og kunne have taget titlen med lidt mere koldblodighed fra Youssef En-Nesyri.

I anden halvleg fik Citys Cole Palmer udlignet til 1-1, og i straffesparkskonkurrencen var en enkelt Sevilla-afbrænder nok til at afgøre løjerne.

Grealish er lykkelig for udfaldet.

- Over de seneste 10 eller 15 år har den har klub været så succesfuld. Den har vundet Premier League, FA Cup og Liga Cup mange gange. Vi har ventet på den her. Nu har vi vundet endnu en. Det var det, jeg kom her for, siger den glade englænder.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“