Sport - Ritzau

Håndboldherrer afviser comeback og slår Egypten i EM-test

Håndboldherrer afviser comeback og slår Egypten i EM-test

Håndboldherrer afviser comeback og slår Egypten i EM-test

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Herrehåndbold: Danmark - Egypten Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Egypten var bagud med seks mål, men var tæt på et comeback, inden Nikolaj Jacobsens spillere strammede grebet.

De danske håndboldherrer slog lørdag Egypten 34-31 i en opvarmningskamp til det forestående EM i Tyskland.

Landstræner Nikolaj Jacobsens spillere varmer i denne uge op til slutrunden med kampe mod Norge, Egypten og Holland i Royal Arena i København.

De danske verdensmestre indledte Golden League-turneringen torsdag aften med at spille 27-27 mod Norge, efter at danskerne havde smidt en fem måls-føring i slutfasen.

Ligesom det var tilfældet torsdag, så svigtede koncentrationen også i lørdagens duel mod Egypten.

Danmark var i begyndelsen af anden halvleg foran med 23-17 og på kurs mod en sikker sejr. Men modstanderne fik reduceret til 25-26 med et kvarter tilbage af kampen.

Det fik en rasende Nikolaj Jacobsen til at kalde til timeout, og dundertalen havde den ønskede effekt. Modsat opgøret mod Norge lykkedes det at bevare føringen helt til slut.

I første halvleg fik Danmark godt hjulpet af andenmålmand Emil Nielsens mange redninger undervejs bragt sig foran med 12-8, inden egypterne fik reduceret til 15-17 før pausen.

Niklas Landin vogtede det danske mål i de sidste 30 minutter og viste ligesom Emil Nielsen et højt niveau.

Danmark afslutter søndag Golden League-stævnet med en kamp mod Holland.

EM-slutrunden begynder for Danmarks vedkommende på torsdag, hvor Tjekkiet venter i den første gruppekamp. Senere skal danskerne op imod Grækenland og Portugal.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“