Sport - Ritzau

HB Køge trækker Juventus i Champions League-playoff

HB Køge trækker Juventus i Champions League-playoff

HB Køge trækker Juventus i Champions League-playoff

Ritzau
Nyon
Zuletzt aktualisiert um:
HB Køge - Sparta Prag Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

HB Køge fik en hård lodtrækning til Champions Leagues playoff-runde, hvor Juventus venter i to opgør.

HB Køge kommer på to meget svære opgaver i Champions Leagues playoffrunde, der er den sidste før gruppespillet.

Det danske mesterhold skal således op mod Juventus, der har vundet de seneste fem italienske mesterskaber.

Cheftræner Søren Randa-Boldt er behersket optimist.

- Det bliver utrolig svært. Juventus er et hold, vi normalt vil regne med, går videre fra gruppespillet i turneringen, så at skulle møde dem i en direkte duel om overhovedet at komme med i turneringen er selvfølgelig en virkelig hård lodtrækning.

- Men vi forbereder os og tror på, vi kan levere overraskelsen. Vi har allerede overgået os selv så mange gange de seneste år med vores præstationer, så vi tror på, vi kan gøre det igen, siger han til HB Køges hjemmeside.

Søren Randa-Boldts tropper kommer muligvis til at stifte bekendtskab med to danskere i møderne med Juventus.

Den italienske storklub er således arbejdsgiver for forsvarsspilleren Matilde Lundorf og midtbanespilleren Sofie Junge Pedersen. Sidstnævnte var en del af den danske EM-trup i sommer.

HB Køge har hjemmebane i det første opgør mod Juventus 20. eller 21. september, mens der er returkamp i Torino 28. eller 29. september.

Juventus lavede i sidste sæson sit hidtil bedste resultat i Champions League, da holdet nåede kvartfinalerne, hvor holdet tabte samlet 3-4 til den senere vinder, Lyon.

HB Køge debuterede efter klubbens første mesterskab i sidste sæson i Champions League.

Holdet slog tjekkiske Sparta Prag 3-0 i playoffrunden, inden det i gruppespillet blev til seks nederlag i en gruppe med Barcelona, Arsenal og Hoffenheim.

Den danske sølvvinder Fortuna Hjørring tabte i seneste runde af Champions League-kvalifikationen 0-2 til Eintracht Frankfurt.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“