Sport - Ritzau

Herning-canadier får karantæne i finaler for hovedtackling

Herning-canadier får karantæne i finaler for hovedtackling

Herning-canadier får karantæne i finaler for hovedtackling

Ritzau
Aalborg
Zuletzt aktualisiert um:
Final4 Metal Cup Semifinale, Odense Bulldogs - Herning Blue Fox Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Jonathan Racines sæson er ovre efter en grim tackling i fredagens DM-finale mod Aalborg Pirates.

Herning Blue Fox må klare sig uden canadieren Jonathan Racine i jagten på et comeback i DM-finaleserien mod Aalborg Pirates.

Søndag - samme dag som den femte og måske afgørende DM-finale - oplyser Metal Ligaen på sin hjemmeside, at den kontante canadier er blevet idømt tre spilledages karantæne for en groft uagtsomt hovedtackling.

Tacklingen fandt sted i fredags, og Racine blev omgående idømt matchstraf. Siden blev sagen behandlet lørdag af udvalget for spillersikkerhed, og udvalget er kommet frem til en straf på tre karantænedage.

Racine besluttede sig i tredje periode af fredagens DM-finale for at fuldføre en tackling på Anders Koch, selv om Aalborg-spilleren havde sluppet pucken. Det er tacklerens ansvar at lave en lovlig tackling, men Racine endte i høj fart med at plante en albue i hovedet på Koch.

- En sådan handling skønner udvalget er farlig og uden tanke på den mulige konsekvens for modspilleren og dermed dækket af reglen om "Illegal Check to the Head" i en grad der falder under kategori 2 (grov uagtsomhed, red.), skriver udvalget i sin kendelse.

Der kan maksimalt være tre DM-finaler mere, og derfor er Jonathan Racines sæson ovre. Såfremt Aalborg måtte afgøre DM-finalen inden en syvende finalekamp, vil de resterende karantænedage blive overført til næste sæson.

Herning kan anke dommen, men en anke har normalt ikke opsættende virkning, skriver Metal Ligaen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“