Sport - Ritzau

Hjulmand udråber bænket Schmeichel til førstemålmand

Hjulmand udråber bænket Schmeichel til førstemålmand

Hjulmand udråber bænket Schmeichel til førstemålmand

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
International Friendly - Denmark - Sweden Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Kasper Schmeichel bliver skånet mod Sverige, men er stadig førstevalg og er med igen på lørdag.

Der er ikke et tronskifte på vej i det danske mål, selv om Kasper Schmeichel er placeret på bænken i testkampen mod Sverige onsdag aften.

Landstræner Kasper Hjulmand forklarer til TV 2, at Schmeichel fortsat er Danmarks førstevalg mellem stængerne, men har brug for tid til at komme sig helt over en mindre skade.

- Kasper sluttede jo sæsonen med en mindre albueskade. Han startede med at have bolde i hænderne i mandags.

- Han kunne måske godt have stået, men jeg synes, det er for stor en risiko. Han er vores førstemålmand, og han kommer til at stå på lørdag, siger Kasper Hjulmand med henvisning til lørdagens møde med Norge i Brøndby.

Schmeichel sad også ude, da hans klub, Anderlecht, spillede sæsonens sidste kamp 26. maj.

I stedet for den 37-årige veteran er det Frederik Rønnow, der vogter målet mod svenskerne.

Union Berlin-målmanden spiller sin tiende landskamp og var også på banen, da Danmark mødte Færøerne i marts.

Tredje målmand i den danske EM-trup er Mads Hermansen fra Leicester.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“