Sport - Ritzau

Højgaard lukker OL-åbningsrunde med to bogeys

Højgaard lukker OL-åbningsrunde med to bogeys

Højgaard lukker OL-åbningsrunde med to bogeys

Ritzau
Paris
Zuletzt aktualisiert um:
Paris Olympics Golf Foto: Matt York/Ritzau Scanpix

To bogeys til sidst efterlader Nicolai Højgaard i midten af feltet efter første runde ved OL.

Det startede godt for Nicolai Højgaard, da han torsdag tog hul på golfturneringen ved OL i Paris.

Danskeren leverede to birdies på de første tre huller og blandede sig i subtoppen.

Anderledes skævt så det ud mod slutningen, hvor Højgaard lavede to bogeys i træk.

OL-debutanten endte med at gå første runde i et slag under banens par.

Det efterlader den 23-årige dansker midt i feltet bestående af 60 spillere.

Også Thorbjørn Olesen var i aktion på Albatros-banen lidt uden for Paris.

Han brugte et slag mere end sin landsmand og gik således banen i par.

- Niveauet var ikke godt nok i dag, men jeg har ikke spillet mig helt ud af det.

- Der er tre dage endnu, men det er klart, at niveauet skal hæves fra min side, hvis jeg skal med helt frem, siger Olesen, der også repræsenterede Danmark ved legene i Rio i 2016.

Han starter anden runde godt ti placeringer længere nede end Højgaard.

Olesen har ellers gode minder med den olympiske bane. Selvsamme bane blev nemlig benyttet, da han i 2018 vandt Ryder Cup med Europa.

Japanske Hideki Matsuyama gik banen i otte slag under par og indtager dermed en foreløbig førsteplads.

Mændenes golfturnering afvikles over fire dage med i alt 72 huller. Den fortsætter fredag til søndag.

Modsat turneringer på blandt andet PGA-touren er der ved OL intet cut efter de første to runder.

Først i næste uge er det kvindernes tur. Her stiller Danmark med Emily Pedersen og Nanna Koerstz Madsen.

Det er kun tredje gang i nyere tid, at golf er med på OL-programmet.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“