Sport - Ritzau

Holger Rune hopper op som nummer 18 i verden

Holger Rune hopper op som nummer 18 i verden

Holger Rune hopper op som nummer 18 i verden

Ritzau
Basel
Zuletzt aktualisiert um:
Switzerland Tennis Foto: Georgios Kefalas/Ritzau Scanpix

Holger Rune kan notere sig karrierens bedste placering på verdensranglisten efter søndagens finaleplads.

Finalepladsen ved ATP-turneringen i Basel giver Holger Rune et avancement på verdensranglisten i tennis.

Det fremgår af mandagens rangliste, at Holger Rune nu er nummer 18 i verden. Det er den 19-årige danskers højeste placering på ranglisten hidtil i karrieren.

Tidligere var Holger Rune nummer 25, så det er et hop på syv pladser.

Det var først gang i karrieren, at Holger Rune havde nået en finale på ATP 500-niveau. Så på den måde markerede turneringen et nyt højdespring for danskeren.

I finalen tabte Holger Rune til canadiske Felix Auger-Aliassime, som avancerer en enkelt plads til nummer otte i verden.

Felix Auger-Aliassime vandt 6-3, 7-5 over Holger Rune og snuppede sin tredje ATP-titel i træk.

Spanske Carlos Alcaraz, som er 19 år ligesom Holger Rune, er lige nu suveræn verdensetter. Rafael Nadal er nummer to på listen.

Daniil Medvedev, som søndag vandt ATP-turneringen i Wien, er nummer tre. Russeren skubber Casper Ruud ned som firer.

I denne uge deltager Holger Rune i den stjernebesatte ATP-turnering i Paris, hvor modstanderen i første runde er schweizeren Stan Wawrinka.

På kvindesiden tager Clara Tauson et lille spring frem på listen på fem pladser, så hun nu er nummer 135.

Her er polakken Iga Swiatek verdensetter med et stort forspring ned til de nærmeste konkurrenter.

Tuneseren Ons Jabeur er toer, mens amerikanerne Jessica Pegula og Coco Gauff følger lige efter som nummer tre og fire.

Clara Tauson stiller i denne uge op i en ITF-turnering i franske Nantes, hvor modstanderen i første runde er grækeren Valentini Grammatikopoulou, der er nummer 200 i verden.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“