Sport - Ritzau

Holger Runes franske træner: Han kan blive endnu bedre

Holger Runes franske træner: Han kan blive endnu bedre

Holger Runes franske træner: Han kan blive endnu bedre

Ritzau
Paris
Zuletzt aktualisiert um:
TENNIS-FRA-ATP Foto: Julien De Rosa/Ritzau Scanpix

Patrick Mouratoglou ser forbedringspotentiale hos Holger Rune. Topniveauet kan gøres endnu mere stabilt.

Tenniskometen Holger Rune har fortsat et stort forbedringspotentiale og kan blive langt bedre.

Sådan lyder ordene fra danskerens franske træner, Patrick Mouratoglou, ovenpå søndagens finalesejr i Paris Masters over Novak Djokovic.

- Vi er nødt til at være meget åbne omkring det her. Han kan bygge på. Han kan forbedre sig meget mere.

- Der er elementer, hvor han rent faktisk kan forbedre sig meget mere, siger Mouratoglou til ATP Tourens hjemmeside.

Det er mindre end en måned siden, at franskmanden, der tidligere har været træner for Serena Williams, blev hentet ind til Holger Runes team for resten af året.

Mouratoglou sad således ved siden af tennisspillerens danske træner, Lars Christensen, og moren Aneke Rune, under sejren i Paris, der bringer Rune op som nummer 10 på verdensranglisten.

Patrick Mouratoglou slår dog fast, at den 19-årige dansker vil højere op på ranglisten.

- Han er nu i top-10. Det er skønt, men det er ikke det, der er hans ambition, siger franskmanden.

- Jeg ved faktisk ikke, om vi endnu har set hans bedste tennis. Niveauet er højere end tidligere, men vi skal have forbedret hans generelle tennisspil og sikre, at hans generelle spil er ligeså fremragende, som det vi har set, siger Mouratoglou.

Mandag er Holger Rune rykket op som nummer 10 på verdensranglisten, hvilket betyder, at han er førstereserve til tennisherrernes sæsonfinale, der afvikles i italienske Torino fra på søndag.

Sæsonfinalen har deltagelse af de otte bedste herrespillere i verden, men verdensetteren Carlos Alcaraz har meldt afbud.

Rune skulle have deltaget i Next Gen ATP Finals, der er sæsonfinalen for spillere under 21 år, men det har han meldt afbud til.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“