Sport - Ritzau

Hollandsk topspiller er idømt fængsel for overfald med kniv

Hollandsk topspiller er idømt fængsel for overfald med kniv

Hollandsk topspiller er idømt fængsel for overfald med kniv

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Northern Ireland Netherlands Euro 2020 Soccer Foto: Peter Morrison/Ritzau Scanpix

Quincy Promes er idømt 18 måneders fængsel for overfald med en kniv, men bliver foreløbigt i Rusland.

Den tidligere hollandske landsholdsspiller Quincy Promes er mandag blevet idømt 18 måneders fængsel for et overfald med kniv.

Det skriver det hollandske medie Voetbal International.

31-årige Promes var ikke selv til stede under domsafsigelsen i Amsterdam, hvor han også blev idømt en bøde svarende til cirka 52.000 kroner.

Offensivspilleren spiller til dagligt for russiske Spartak Moskva, og ifølge Voetbal International kommer han ikke til at afsone sin straf, så længe han bliver i Rusland.

Promes har af to omgange spillet sammenlagt omkring syv år i russisk fodbold, og ifølge Voetbal International har han for nylig over for et af klubbens medier sagt, at han "føler sig russisk".

Han har dog spillet 50 landskampe for Holland. Den seneste var i 2021, inden han blev tiltalt for det overfald på sin fætter til en fest i slutningen af 2020, som han nu er dømt for.

Promes er også tiltalt i en sag om smugling af 1360 kilo kokain i 2020. Han skulle angiveligt have været "investor" i smuglingen. I den sag risikerer han mere end ti års fængsel.

Trods sagerne har Promes leveret på banen. Han blev således nummer to på topscorerlisten i Rusland i den forgangne sæson med 20 mål i 27 ligakampe for Spartak Moskva.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“