Sport - Ritzau

Hovedaktionær vil sagsøge mulig Vejle-køber for bagvaskelse

Hovedaktionær vil sagsøge mulig Vejle-køber for bagvaskelse

Hovedaktionær vil sagsøge mulig Vejle-køber for bagvaskelse

Ritzau
Vejle
Zuletzt aktualisiert um:
Vejle Boldklub spiller hjemme på Vejle Stadion Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Andrew Zolotko tager juridiske skridt mod Cagdas Senyürek, der har fået annulleret et muligt køb af Vejle.

Cagdas Senyürek, som har forsøgt at købe Vejle Boldklub, kan se frem til et søgsmål.

Det fastslår Andrew Zolotko, der sammen med klubbens anden hovedaktionær, Klaus Eskildsen, fredag har annulleret den mulige handel.

Det sker, efter at Cagdas Senyürek i en pressemeddelelse tidligere fredag afslørede detaljer om forløbet i den mulige handel og blandt andet også Vejles sponsoraftaler og faciliteter.

Ifølge Zolotko har Senyürek desuden udtalt "omfattende og ødelæggende løgne i medierne".

- Çagdas Senyürek forsøger at forsvare sine blamerende løgne om Vejle Boldklub, involverede advokater og de danske myndigheder. Jeg vil nu sagsøge Çagdas Senyürek for bagvaskelse og for hans falske anklager og for at bryde flere forhold i aftalen.

- Vejle Boldklub, navnlig klubbens organisation, vil fortsætte med at gøre sit bedste både på og uden for banen og vil ikke tillade, at vores integritet bliver truet eller kompromitteret, siger Andrew Zolotko i en pressemeddelelse.

- Fans og sponsorer skal være sikre på, at Vejle Boldklub ikke bliver solgt til en uærlig person, og at hovedaktionærerne vil fortsætte med at arbejde i klubbens bedste interesse, som vi, må jeg minde om, har gjort i over syv år, tilføjer han.

Cagdas Senyürek har været én af tre mulige købere af Vejle Boldklub, og Zolotko erkender, at tysk-tyrkerens oplæg var det mest interessante.

Det indeholdt blandt andet investeringer for 50 millioner euro - eller 372 millioner kroner - inklusive købssummen.

Men Senyürek har ikke kunnet give den tilstrækkelige dokumentation for at gennemføre handlen, lyder det fra Zolotko.

- Imidlertid begyndte spørgsmålstegnene at dukke op, da Cagdas Senyürek undlod at præsentere den resterende nødvendige dokumentation til de rette instanser, herunder Divisionsforeningen, selv om Cagdas Senyürek insisterede på sit udgangspunkt om at ville foretage investeringer i klubben til tiden.

- Kort tid herefter begyndte Cagdas Senyürek at udtale sig i mærkelige vendinger og formidle omfattende og ødelæggende løgne i medierne, siger Zolotko.

Klaus Eskildsen erklærer sig glad for, at handlen ikke blev til noget alligevel, da han hele tiden har haft Vejles bedste i tankerne. Han erkender også sit eget ansvar i processen.

- Det er klart, at aktionærerne i Vejle Boldklub skulle have gjort et grundigere forarbejde. Ingen tvivl om det. Det er det, vi tager med os videre, siger Eskildsen i pressemeddelelsen.

På trods af Vejles meget klare besked fredag aften satser Cagdas Senyürek stadig på et køb af klubben.

Det sagde han til fodboldmedierne bold.dk og tipsbladet.dk i interviews, der er lavet efter Vejles pressemeddelelse. Her udtrykker han desuden en tro på, at handlen kan falde på plads i næste uge.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“