Sport - Ritzau

Ikast knuser igen ungarere og booker Final 4-stævne

Ikast knuser igen ungarere og booker Final 4-stævne

Ikast knuser igen ungarere og booker Final 4-stævne

Ritzau
Ikast
Zuletzt aktualisiert um:
Kvindehåndbold: Viborg HK - Ikast Håndbold Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Med endnu en storsejr over Siofok blev Ikast Håndbold klar til Final 4-stævnet i European League.

Ikast Håndbold skal igen kæmpe med om titlen i European League, Europas næststørste klubturnering.

Lørdag indløste Ikast for tredje sæson i træk billet til turneringens Final 4-stævne, da Siofok for anden gang på en uge blev slået stort.

Ikast vandt 31-21 og tog dermed en samlet sejr på 61-41.

Midtjyderne håber uden tvivl på, at tredje gang bliver lykkens gang ved Final 4-stævnet, der i år løber af stablen i østrigske Graz 13. og 14. maj. De sidste to sæsoner er det nemlig blevet til nederlag i semifinalen.

Sidste år kunne Ikast dog rejse hjem med bronzemedaljer efter at have slået rumænske Minaur Baia Mare.

Ikast førte allerede stort ved pausen lørdag, og spænding var der intet af. Med en nimålsføring efter de første 30 minutter var Final 4-billetten for længst kommet på midtjyske hænder, og så skulle sejren bare køres i hus.

Det blev den uden ret meget slinger i valsen, selv om der var plads til at lette foden fra speederen i anden halvleg, hvor kampen i hvert fald på papiret var jævnbyrdig.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“