Sport - Ritzau

Ikast kører tyskere over og snupper europæisk finaleplads

Ikast kører tyskere over og snupper europæisk finaleplads

Ikast kører tyskere over og snupper europæisk finaleplads

Ritzau
Graz
Zuletzt aktualisiert um:
Kvindehåndbold: Ikast Håndbold - Th¼ringer HC Foto: Aleksandar Djorovic/Ritzau Scanpix

Ikast Håndbold er klar til Finalen i European League efter en overbevisende sejr på 31-26 over Thüringer HC.

Ikast Håndbold er klar til finalen i den næstbedste europæiske klubturnering.

Ved Final 4-stævnet i østrigske Graz vandt midtjyderne lørdagens semifinale over tyske Thüringer HC med 31-26 efter at have sat det meste på plads allerede i første halvleg.

Jessica Ryde var toneangivende opgøret igennem med et hav af redninger i Ikast-målet, mens Ingvild Bakkerud var farligst i den anden ende med syv scoringer.

I søndagens finale venter der enten et møde med Nykøbing Falster Håndboldklub eller med Borussia Dortmund. Den anden dansk-tyske semifinaleduel spilles lørdag aften.

Ikast var på forhånd bookmakernes klare favorit til en finaleplads, og hurtigt kom det til udtryk, at der var niveauforskel på det midtjyske og midttyske hold.

Det tyske forsvarsspil var yderst aggressivt, men ikke effektivt. Tyskerne fik hurtigt et par udvisninger, og Ikast-spillerne havde gode vilkår for at spille sig frem til helt åbne målchancer.

I den anden ende var det ikke bedre set med tyske briller, og efter en scoringspause på over 12 minutter, var Thüringer bagud med 4-10.

Ved pausen var Ikasts forspring vokset til 17-10.

Derfor kunne kampen synes afgjort, men en skidt dansk indledning på anden halvleg bragte lidt spænding ind i opgøret.

Ti minutter efter pausen var føringen reduceret til tre mål, og Kasper Christensen tog en timeout for at vække sine spillere.

Opsangen virkede, og i løbet af de kommende ti minutter blev tyskerne most igen, og forspringet nåede op på otte mål, før begge hold sløsede i en uskøn slutfase af det for længst afgjorte opgør.

Ikast kan blive den første danske vinder af European League. Turneringen var frem til 2020 kendt som EHF Cup, men med navneskiftet fulgte også en justering af turneringsformatet.

Sidste år tabte Viborg i finalen, mens Ikast under navnet Herning-Ikast to gange har tabt i semifinalen. I tredje forsøg kan det dog blive til en midtjysk triumf.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“