Sport - Ritzau

Ingvartsen fortsætter god målform i ny Mainz-sejr

Ingvartsen fortsætter god målform i ny Mainz-sejr

Ingvartsen fortsætter god målform i ny Mainz-sejr

Ritzau
Mainz
Zuletzt aktualisiert um:
Bayer Leverkusen - FSV Mainz 05 Foto: Federico Gambarini/Ritzau Scanpix

Marcus Ingvartsen scorede sit ottende sæsonmål, da Mainz slog Mönchengladbach 4-0 og tog tredje sejr i træk.

Angriberen Marcus Ingvartsen fortsætter sin gode form i den tyske Bundesliga.

Fredag aften scorede han til 2-0, da Mainz på hjemmebane slog Mönchengladbach med 4-0.

Det var Ingvartsens tredje mål i de seneste fire ligakampe, og han er i alt noteret for otte mål i bundesliga-sæsonen.

Ingvartsen var på spil tre minutter efter pausen. I første omgang afsluttede hans franske angrebsmakker, Ludovic Ajorque, fra en spids vinkel. Keeper Tobias Sippel halvklarede forsøget, men Ingvartsen sendte riposten op i nettaget.

Midtvejs i første halvleg havde sydkoreaneren Lee Jae-sung bragt Mainz i front med et behersket hovedstød.

Franske Ajorque afgjorde kampen, da han flot sparkede 3-0-målet ind ved den ene stolpe med 20 minutter tilbage.

Dybt inde i tillægstiden lukkede Nelson Weiper festen med målet til 4-0. Den 17-årige angriber var blevet skiftet ind kort forinden.

Mainz, der har danske Bo Svensson som træner, har nu vundet tre kampe i træk.

Holdet avancerer med sejren til syvendepladsen med 32 point. Mönchengladbach, der havde den 19-årige dansker Oscar Fraulo på bænken i hele kampen, har 29 point på niendepladsen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“