Sport - Ritzau

Inter knuser bundprop og cruiser videre mod mesterskab

Inter knuser bundprop og cruiser videre mod mesterskab

Inter knuser bundprop og cruiser videre mod mesterskab

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-ITA-SERIEA-INTER-SALERNITANA Foto: Gabriel Bouys/Ritzau Scanpix

Inter er ti point foran den nærmeste forfølger i Serie A, efter at klubben fredag slog Salernitana.

Inter var fredag aften på en overkommelig opgave i Serie A.

Det italienske tophold tog imod bundproppen Salernitana, og det blev en ensidig forestilling, som værterne vandt med 4-0.

På den måde satte Inter tre sikre point ind på kontoen, og der er meget, der tyder på, at klubben kommer til at løbe med det italienske mesterskab senere på året.

Klubben er på førstepladsen med hele ti point ned til den nærmeste forfølger, som er Juventus.

Fredag aften gjorde milaneserne kort proces. Efter 17 minutter drønede Carlos Augusto afsted på venstrekanten og sendte bolden ind til Marcus Thuram, der fra en god position i feltet smækkede den op i hjørnet af målet.

To minutter senere blev kampen reelt afgjort, da Lautaro Martínez bragte Inter på 2-0. Fra kanten af feltet krøllede argentineren bolden over i det fjerne hjørne.

Inden der blev fløjtet til pause, kom Inter også på 3-0. Salernitanas keeper, Guillermo Ochoa, puffede bolden lige ud i fødderne på Denzel Dumfries, der sendte bolden i tomt mål.

I anden halvleg slappede værterne en smule mere af, men i overtiden slog Marko Arnautovic det sidste søm i Salernitana-kisten med sit mål til 4-0.

Tidligere fredag aften vandt Torino med 2-0 over Lecce, der havde danske Patrick Dorgu med i startopstillingen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“