Sport - Ritzau

IOC-præsident: Regeringer bestemmer ikke OL-deltagelse

IOC-præsident: Regeringer bestemmer ikke OL-deltagelse

IOC-præsident: Regeringer bestemmer ikke OL-deltagelse

Ritzau
Courchevel
Zuletzt aktualisiert um:
Alpine skiing: World championship Foto: Michael Kappeler/Ritzau Scanpix

Det er ikke op til nationale regeringer at afgøre, hvem der skal deltage ved OL, mener IOC's præsident.

Adskillige lande har de seneste dage og uger lagt pres på Den Internationale Olympiske Komité (IOC) for at få russere og hviderussere udelukket fra OL.

Flere regeringer er også kommet på banen med opfordringen, men det er ikke deres bord, mener IOC-præsident Thomas Bach.

- Det er ikke op til regeringer at bestemme, hvem der kan deltage i hvilke sportsbegivenheder, for det ville blive enden på internationale sportskonkurrencer og på VM og OL, som vi kender det, siger han ifølge AFP.

Danmarks kulturminister, Jakob Engel-Schmidt (M), har understreget, at den officielle danske holdning er, at atleter fra de to nationer ikke bør deltage.

Han deltog fredag på et onlinemøde med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, som opfordrede en lang række lande til at kræve de to nationers udøvere udelukket.

Efterfølgende sagde Litauens sportsminister, Jurgita Siugzdiniene, at der blandt 35 lande er enighed om, at de to nationers udøvere skal udelukkes som følge af invasionen af Ukraine.

En udmelding, som den russiske sportsminister, Oleg Matytsin, ifølge Tass kaldte "uacceptabel".

IOC åbnede i januar for, at russere og hviderussere kan komme med til sommerlegene i Paris.

Det har fået flere lande til at råbe op. Særligt Ukraine har langet ud efter IOC's udmeldinger.

Mykhailo Podolyak, som er rådgiver for Ukraines præsident, skrev på Twitter, at IOC er "promotor for krig, mord og ødelæggelse".

Men Bach understreger, at man føler med de ukrainske folk.

- Vores mission er en fredsmission, siger IOC-præsidenten.

- Historien vil vise, hvem der gør mest for fred. De, der forsøger at holde linjerne åbne og kommunikere, eller de, som vil isolere og adskille.

- Vi forsøger at finde en løsning, som skaber retfærdighed for sporten, som skal forene og ikke bidrage til mere konfrontation og eskalering.

- Fra et menneskeligt synspunkt kan vi forstå alle de russiske atleters reaktioner. Vi deler deres lidelser og har fuld solidaritet med dem. Det er derfor, vi støtter dem, uanset om de er i Ukraine eller andre steder, lyder det fra Bach.

Skal russere og hviderussere deltage, bliver det som neutrale atleter, har IOC slået fast.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“