Sport - Ritzau

Ishockeychef vil arbejde for halsbeskyttelse efter dødsfald

Ishockeychef vil arbejde for halsbeskyttelse efter dødsfald

Ishockeychef vil arbejde for halsbeskyttelse efter dødsfald

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Ishockey VM-testkamp: Danmark - Norge Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Præsidenten i Norges Ishockeyforbund vil arbejde for at gøre halsbeskyttelse obligatorisk internationalt.

Debatten om halsbeskyttelse i ishockey er blevet aktuel, efter at amerikaneren Adam Johnson forleden mistede livet efter et sammenstød på isen.

Præsidenten i Norges Ishockeyforbund, Tage Pettersen, er meget klar i mælet. Han vil gøre halsbeskyttelse obligatorisk for alle.

- Vi ønsker en regelændring i Norge og samtidig også at arbejde for, at påbuddet med halsbeskyttelse skal gælde for alle internationalt, siger Pettersen til NTB.

I øjeblikket er halsbeskyttelse obligatorisk for alle undtagen seniorspillere i Norge.

Adam Johnson spillede i weekenden en kamp for Nottingham Panthers mod Sheffield Steelers i den engelske liga.

Seks minutter inde i anden periode bragede Adam Johnsen hårdt sammen med en modspiller og blev ramt på halsen af en metalklinge fra modstanderens ene skøjte.

Johnson rejste sig efter sammenstødet, men blødte kraftigt og modtog hjælp på banen. Senere blev han også kørt på hospitalet, men desværre var det ikke tilstrækkeligt, oplyste Nottingham Panthers efterfølgende.

South Yorkshire Police meddelte mandag, at man undersøger omstændighederne omkring dødsfaldet.

Også i Danmark er det frivilligt, om man vil bruge halsbeskyttere som seniorspillere, og der er ikke umiddelbart et påbud på vej.

- Vi bekymrer os rigtig meget om hjernerystelser, som har en stor méngrad, men som selvfølgelig ikke er fatale, som den her er.

- Om vi skal genoverveje den beslutning? Det er muligt, siger administrationschefen i Dansk Ishockey Union, Claus Fonnesbech, til TV 2 Sport.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“