Sport - Ritzau

Jakob Ingebrigtsen tager sikkert guld i 5000-meterløb

Jakob Ingebrigtsen tager sikkert guld i 5000-meterløb

Jakob Ingebrigtsen tager sikkert guld i 5000-meterløb

Ritzau
Paris
Zuletzt aktualisiert um:
Paris Olympics Athletics Foto: Martin Meissner/Ritzau Scanpix

Der var ingen tvivl om udfaldet, da norske Jakob Ingebrigtsen var hurtigst på 5000-meterdistancen for mænd.

Norske Jakob Ingebrigtsen satte alle konkurrenter til vægs i 5000-meterløb og vandt i sikker stil olympisk guld.

Dermed tog nordmanden revanche fra 1500-meterløbet, hvor det tidligere på ugen blev til en skuffende fjerdeplads. Den distance var han ellers forsvarende olympisk mester på fra OL i Tokyo.

Det var dog i suveræn stil, at nordmanden på 5000-meter fik genoprejsning.

Han tog på sidste omgang fronten, og der kunne ingen følge med.

Ingebrigtsen, der er dobbelt forsvarende verdensmester på 5000-meter, tilbagelagde distancen 13 minutter og 13 sekunder, hvilket er sæsonrekord for nordmanden.

Ronald Kwemoi fra Kenya blev nummer to, mens amerikanske Grant Fisher vandt bronze.

Løbet begyndte meget taktisk og afventende, hvor farten i feltet ikke var synderlig høj.

Som finalen nærmede sig, spillede de etiopiske løbere ud og satte tempoet i vejret, men uden at det gav den store udskilning.

Dermed lå finalen perfekt til Ingebrigtsen, der er kendt for sin stærke afslutning, og endnu en gang viste han prøver på den.

Nordmanden var ikke den eneste løber, der havde en god aften på atletikstadionet i Paris lørdag aften.

Kenyanske Faith Kipyegon vandt kvindernes 1500-meter løb, da hun tilbagelagde distancen på 3 minutter og 51 sekunder, hvilket var olympisk rekord.

Hun havde selv rekorden fra legene i Tokyo i 2021, og OL-guldmedaljen lørdag aften er den tredje i træk på distancen.

Australske Jessica Hull vandt sølv, mens briten Georgia Bell tog bronzen.

Kipyegon var ikke den eneste, der satte olympisk rekord lørdag aften.

På mændenes 4 x 400-meterløb vandt amerikanerne guld, da de i spurten akkurat slog Botswana, mens Storbritannien vandt bronze.

Den amerikanske tid på 2 minutter og 54 sekunder var olympisk rekord på distancen.

I mændenes højdespring blev der også uddelt medaljer, og her vandt newzealænderen Hamish Kerr guld efter en dramatisk afslutning.

Kerr og Shelby McEwen fra USA endte helt lige med 2 meter og 36 centimeter som bedste spring.

Det gav dem mulighed for at dele guldet, ligesom tilfældet var ved OL i Tokyo, hvor Gianmarco Tamberi fra Italien og Essa Mutaz Barshim fra Qatar gjorde det.

De valgte dog at springe videre, og her trak Kerr det længste strå med sit spring på 2 meter og 34 centimeter.

Barshim, der altså var med til at dele guldet i Tokyo, vandt bronzemedaljen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“