Sport - Ritzau

Jumbo-Visma nedprioriterer etapejagt for at hjælpe Vingegaard

Jumbo-Visma nedprioriterer etapejagt for at hjælpe Vingegaard

Jumbo-Visma nedprioriterer etapejagt for at hjælpe Vingegaard

Ritzau
Chamonix
Zuletzt aktualisiert um:
CYCLING-FRA-TDF2023-STAGE14 Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix

Etapesejre kommer i anden række for Jonas Vingegaards hold, der sætter alt ind på at holde den gule trøje.

Jumbo-Visma koncentrerer sig udelukkende om at bringe Jonas Vingegaard til Champs-Élysées i den gule førertrøje, og så må jagten på etapesejre komme i anden række.

Sådan lyder det fra sportsdirektør Merijn Zeeman, der kan konstatere, at hans ellers så sejrsvante hold efter 15 af 21 Tour de France-etaper stadig er uden gevinst.

- For os handler det om at have den gule trøje i Paris. Kan du vinde en etape på vejen dertil, er det altid fint. Men det bliver sværere og sværere for hvert år, der går. Logisk nok er mange hold meget opmærksomme på os.

- Vi har været tæt på en del gange. Men det er aldrig let at vinde en Tour de France-etape, siger Zeeman.

Det hollandske storhold fejrede store triumfer sidste år. Ud over Jonas Vingegaards samlede sejr blev det til hele seks etapesejre.

Men i år har holdet været anderledes tilbageholdende. Ikke mindst fordi superstjernen Wout van Aert, der sidste år vandt tre etaper, har måttet nøjes med sekundære placeringer i flere omgange.

Det skete på ny søndag, hvor måtte han blev spist af med andenpladsen efter Wout Poels.

- Vi er det mest vindende hold i verden, så selvfølgelig elsker vi at vinde. Det er altid vigtigt, men det er ikke vores prioritet i dette Tour de France. Vores prioritet er Jonas, fastslår Merijn Zeeman.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“