Sport - Ritzau

Jumbo-Visma suspenderer tysker efter positiv dopingprøve

Jumbo-Visma suspenderer tysker efter positiv dopingprøve

Jumbo-Visma suspenderer tysker efter positiv dopingprøve

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
CYCLING-WORLD-U23 Foto: David Stockman/Ritzau Scanpix

Cykelrytteren Michel Hessmann afgav i juni en positiv dopingprøve uden for konkurrence.

Den tyske cykelrytter Michel Hessmann er blevet suspenderet af sit hold, Jumbo-Visma.

Årsagen er, at han 14. juni afgav en positiv dopingprøve uden for konkurrence i Tyskland. Det skriver holdet på det sociale medie X.

- Vi afventer yderligere undersøgelse. Michel er blevet suspenderet af holdet indtil videre, lyder det i meddelelsen.

Det er lægemidlet diuretika, som er fundet i urinprøven. Der er tale om et vanddrivende middel, som øger produktionen af urin.

22-årige Hessmann har kørt på World Touren for Jumbo-Visma siden sidste år. Forinden var han en del af hollændernes udviklingshold.

Han er holdkammerat med Jonas Vingegaard, Wout van Aert, Primoz Roglic og de øvrige stjerner på Jumbo-Vismas hold.

Hessmann har stadig sin første professionelle sejr til gode, men han var med til at sikre Roglic den samlede triumf i dette års Giro d'Italia.

Tyskeren viste lovende takter under sidste års Tour de l'Avenir, som er et af de mest prestigefyldte løb for ryttere under 23 år. Her blev Hessmann nummer tre.

Så sent som 6. august stillede han op for Tysklands landshold ved VM i linjeløb, men gennemførte ligesom mange af de øvrige ryttere ikke.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“