Sport - Ritzau

Kampen om DM-trøjen kan blive alle mod Mads Pedersens hold

Kampen om DM-trøjen kan blive alle mod Mads Pedersens hold

Kampen om DM-trøjen kan blive alle mod Mads Pedersens hold

Ritzau
Herning
Zuletzt aktualisiert um:
CYCLING-FRA-DAUPHINE Foto: Thomas Samson/Ritzau Scanpix

Mads Pedersen er favorit til søndagens DM-løb, som afvikles på en fortrinsvist flad rute ved Herning.

Med sin status som tidligere verdensmester og årets tredjemest vindende cykelrytter i verden må Mads Pedersen forberede sig på at have de fleste øjne rettet mod sig i søndagens DM-linjeløb.

Sammen med Trek-holdet stiller den 28-årige sjællænder op som favorit på den primært flade rute med mål i Herning.

Men Pedersen og holdkammeraterne skal forberede sig på en travl dag, forudser Julius Johansen.

- Rutens beskaffenhed lægger op til en massespurt, men samtidig tror jeg ikke, at der er så mange, der vil spurte med Mads. Folk skal finde på noget, og det kan måske blive til min fordel.

- Måske bliver det alle mod Trek. Men det er også spændende, hvad Uno-X vil. De har Magnus Cort, men jeg tænker ikke, at de har super meget lyst til at spurte med Mads, siger rytteren fra det portugisiske hold Sabgal.

Lægger man rytterne fra Uno-X sammen med udviklingsholdets unge talenter, kommer det norske mandskab samlet set til start med 11 mand.

Til sammenligning kan Mads Pedersen blot forvente assistance fra Trek-kollegaen Mattias Skjelmose og tre fra deres udviklingshold på den 219 kilometer lange rute.

Det giver Uno-X en naturlig fordel, som Niklas Larsen og holdkammeraterne skal forsøge at udnytte. Men Larsen har stor respekt for konkurrenten.

- Han er bare super god, så jeg tror helt klart, man skal holde øje med ham. Men jeg synes også, man har set en masse kontinentalryttere, der kører stærkt herhjemme. Og der er også nogle af de andre proffer, der virker virkelig gode, så jeg tror, det bliver et spændende løb, vurderer Niklas Larsen.

Skjelmose går ind til løbet som forsvarende dansk mester, men han har ikke stor tro på en gentagelse.

- Generelt passer det mig ikke, når der bliver kørt cykelløb i Danmark. Men lige i år er det måske endnu værre.

- Vi har haft en drøm om at få en dannebrogstrøje med regnbuestriber i enderne de sidste tre år. Mads har været rigtig tæt på i tre år, og jeg tror, at han vinder i år, siger Skjelmose.

Mændenes linjeløb begynder klokken 12.15, og rytterne ventes i mål omkring 17.30. Inden da er de bedste kvinder i aktion.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“