Sport - Ritzau

Kaptajn Nørgaard føler sig som en naturlig leder i Brentford

Kaptajn Nørgaard føler sig som en naturlig leder i Brentford

Kaptajn Nørgaard føler sig som en naturlig leder i Brentford

Ritzau
London
Zuletzt aktualisiert um:
Britain Soccer Premier League Foto: Adam Davy/Ritzau Scanpix

Christian Nørgaard trives med at have fået anførerbindet af Thomas Frank i Brentford.

Når Brentford lørdag aften tager imod Newcastle i Premier League, bliver det atter med en dansk anfører på hjemmeholdet.

Siden sommer har landsholdsspilleren Christian Nørgaard båret bindet om armen, og lederrollen falder ham meget naturligt, fortæller han.

- Jeg har ikke skullet ændre alt muligt, fordi jeg er blevet anfører, men det har været fantastisk at træde ind i den rolle. Jeg kan mærke, at det er en stor ting i England, og det medfører også et ekstra ansvar. Indtil videre føler jeg mig tilpas i rollen.

- Det er ikke første gang, jeg er anfører. Jeg var anfører i 12-15 ligakampe i sidste sæson, og jeg har været viceanfører på ungdomslandsholdene og i Brøndby, så rollen har været gennemgående gennem hele min karriere, så det føles ikke som noget nyt, siger Christian Nørgaard.

Brentfords tidligere anfører, Pontus Jansson, forlod klubben i sommerpausen. Qua sin status som viceanfører og sit gode forhold til cheftræner Thomas Frank, var det oplagt at træde et skridt op i hierarkiet.

- Det hjælper selvfølgelig også, at mig og Thomas Frank har et godt kendskab til hinanden, så det kommer ikke som nogen overraskelse, at jeg blev anfører, siger den danske landsholdsspiller.

Holdkammerat og midtbanemakker Mathias Jensen kalder Nørgaard for en naturlig leder, og han påpeger også, at kollegaen ikke har fået nykker af forfremmelsen.

- Jeg synes ikke, at anførerbindet har forandret ham. Han spiller og agerer, som han plejer.

- Han er en god leder i en trup, for han er meget opmærksom på alle sine holdkammerater. Det gælder både folk, der skal pilles lidt ned, og folk, der hænger lidt med hovedet.

- Han er god verbalt, og folk lytter, når han taler, og det er vigtigt for en anfører, siger Mathias Jensen.

Spørgsmål: Har du fået større respekt for ham, efter at han er blevet anfører?

- Jeg har aldrig haft respekt for ham, siger en grinende og ironisk Mathias Jensen.

Brentfords ligakamp mod Newcastle begynder klokken 18.30.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Gastkommentar

Judit Kürthy
Judit Kürthy
„Nordschleswig aus ungarischer Sicht: Die Regeln, die zur Freiheit führen können“