Sport - Ritzau

Klopp giver spillere opsang før vigtigt møde med Ajax

Klopp giver spillere opsang før vigtigt møde med Ajax

Klopp giver spillere opsang før vigtigt møde med Ajax

Ritzau
Liverpool
Zuletzt aktualisiert um:
Foto: Lindsey Parnaby/Ritzau Scanpix

Efter det store nederlag til Napoli har spillerne fået sandheden at vide om deres indsats, siger Jürgen Klopp.

Liverpool er nødt til at være konsekvent i sit spil, hvis holdet skal kunne slå Ajax Amsterdam i den anden gruppekamp i Champions League tirsdag.

Det siger manager Jürgen Klopp forud for kampen på Anfield.

Han kalder samtidig sidste uges 1-4-nederlag til Napoli for "den værste kamp", Liverpool har spillet i hans tid som manager.

Han fortæller, at efterfølgende analyser af kampen har svaret til at se en "gyserfilm", og at mindst otte spillere spillede under deres niveau.

- Vi havde et møde, hvor vi viste dem de forskellige situationer. Jeg behøvede ikke at sige så meget. Spillerne vidste det allerede, siger han.

- Vi har selv bragt os i denne situation, tilføjer han.

Jürgen Klopp mener, at Liverpool havde "åbenlyse problemer med at spille fodbold" i kampen mod Napoli, der kom som følge af fejlvurderinger.

- Alle ville klare det selv. Der var ingen struktur, konstaterer han.

Klopp fortæller, at holdet nu har haft fire-fem dage, hvor spillerne har hørt "den fulde sandhed" om deres indsats.

- Det har ikke været for at slå ned på spillerne, men bare for at sikre os, hvor vi er nu, siger han.

- Dette er udgangspunktet for, at vi kan klare problemerne sammen på banen uden at pege fingre ad hinanden, tilføjer han.

Liverpool døjer med en del skadede spillere. Både Andy Robertson og Curtis Jones er ude.

Det samme gælder Alex Oxlade-Chamberlain og Naby Keita.

- Vi forventer, at han er klar igen i løbet af oktober, siger Klopp om Keita.

- Det er det samme med Ox, siger han om Oxlade-Chamberlain.

- Det er derfor, at de to drenge ikke er med i Champions League-truppen.

Mens Liverpool har haft en dårlig sæsonstart på Premier League, har Ajax indtil videre vundet samtlige seks ligakampe i Æresdivisionen i denne sæson.

/ritzau/Reuters

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“