Sport - Ritzau

Klopp om Liverpool-flop: CL-kvalifikation i fare med dette niveau

Klopp om Liverpool-flop: CL-kvalifikation i fare med dette niveau

Klopp om Liverpool-flop: CL-kvalifikation i fare med dette niveau

Ritzau
Liverpool
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-ENG-PR-LIVERPOOL-LEEDS Foto: Oli Scarff/Ritzau Scanpix

Liverpool kæmper med formen. Jürgen Klopp ser ikke mulighed for store forandringer, men opfordrer til fight.

Liverpool skal til at stramme sig an, hvis det skal blive til Champions League-deltagelse efter denne sæson.

Sådan lyder det fra manager Jürgen Klopp, efter at holdet lørdag aften floppede med et 1-2-nederlag mod bundholdet Leeds.

- Vi kan ikke kvalificere os til Champions League, hvis vi spiller så ustabilt, som vi gør lige nu, siger Klopp efter kampen.

- Det skal vi have gjort noget ved, og så er alt muligt.

Liverpool ligger blot nummer ni med 16 point efter 12 kampe i Premier League. Klopps mandskab er 13 point point efter Manchester City, som topper tabellen.

Det var et Leeds-hold, som ikke havde vundet i otte kampe i træk inden lørdagens opgør.

Men efter sejren kom Leeds væk fra nedrykningspladserne.

Leeds fik foræret sit tidlige føringsmål og scorede sejrsmålet kort før tid.

Imens kæmper Liverpool både med skader og trætte spillere som følge af et hårdt program op til verdensmesterskaberne.

Det pointerede Klopp, hvilket han også har gjort tidligere i sæsonen.

- Situationen er, som den er. Det er ikke en undskyldning, men vi har haft problemer fra første dag med skader eller kun halvfriske spillere. Nogle spiller for ofte. Andre spiller for tidligt (efter skader, red.), siger Klopp.

- Det er ikke nu, vi kan foretage gennemgribende forandringer. Men man må kæmpe sig igennem og kæmpe for at få momentum og selvtillid.

I Champions League denne sæson kan Klopp i det mindste glæde sig over, at holdet er komfortabelt videre til slutspillet.

Liverpool ligger i gruppe A på andenpladsen efter Napoli.

Men det engelske hold har 12 point efter fem kampe og kan ikke hentes af Ajax, som på tredjepladsen har tre point.

/ritzau/AFP

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“