Sport - Ritzau

Kroatisk politi anholder ni for dødelig vold i Athen

Kroatisk politi anholder ni for dødelig vold i Athen

Kroatisk politi anholder ni for dødelig vold i Athen

Ritzau
Zagreb
Zuletzt aktualisiert um:
Greece Soccer Champions League Foto: Dimosthenis Kamsis/Ritzau Scanpix

Ni personer er blevet anholdt som følge af det sammenstød, som i august førte til et dødsfald i Athen.

Politiet i Kroatien har anholdt ni personer, som mistænkes at have spillet en rolle i det voldsomme sammenstød, der i august førte til et dødsfald i Athen.

Det oplyser det kroatiske justitsministerium.

Dagen før kampen mellem fodboldklubberne AEK Athen og Dinamo Zagreb blev en 29-årig tilhænger af AEK dræbt af knivstik.

De ni personer, der nu er anholdt, er da ifølge AFP også fra det hardcore fanmiljø hos Dinamo Zagreb, og de er blevet anholdt på baggrund af ti arrestordrer fra Grækenland.

Lokale medier i Kroatien beretter, at den tiende person endnu ikke er fundet.

Optrinet i den græske hovedstad førte til, at opgøret i Champions League-kvalifikationen mellem AEK Athen og Dinamo Zagreb blev udsat.

Politiet i Grækenland tilbageholdt i første omgang over 100 personer, hvoraf klart størstedelen var kroater.

AEK vandt samlet opgøret med 4-3, men blev siden ekspederet ud af kvalifikationen af belgiske Royal Antwerp.

Nu er det græske storhold i stedet havnet i Europa Leagues gruppespil og åbnede torsdag med en sejr over Brighton.

/ritzau/AFP

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“