Sport - Ritzau

Kulturminister vil hjælpe ukrainske atleter frem mod OL

Kulturminister vil hjælpe ukrainske atleter frem mod OL

Kulturminister vil hjælpe ukrainske atleter frem mod OL

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Åbning af ukrainsk kulturhus: Ukraine House in Denmark Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Jakob Engel-Schmidt har bedt sit embedsværk undersøge, hvordan Danmark kan hjælpe ukrainske atleter.

Mange ukrainske atleter har fået sværere ved at forberede sig til OL, efter at Rusland sidste år invaderede landet.

Derfor vil Danmarks kulturminister, Jakob Engel-Schmidt (M), nu undersøge, hvordan Danmark kan hjælpe Ukraine før næste års sommerlege i Paris.

Det siger han i et interview med DR Sporten.

- Jeg har fredag bedt mit embedsværk om at række ud til idrættens organisationer, så vi kan blive klogere på, hvilken hjælp vi kan tilbyde til de ukrainske eliteatleter.

- Vi er i dialog med Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark om, hvordan vi kan hjælpe de ukrainske eliteatleter med husly og træningsfaciliteter, så de kan blive klar til OL, siger han.

Udmeldingen kommer, efter at Tysklands regering fredag meddelte, at den vil hjælpe ukrainerne med sportslige faciliteter i forberedelsen.

Både Danmark og Tyskland er blandt de lande, der er kritiske over for idéen om at lade russiske og hviderussiske atleter deltage ved OL.

Sammen med 30 andre lande skrev de i februar under på en erklæring om, at Den Internationale Olympiske Komité (IOC) ikke i den nuværende situation bør tillade udøvere fra Rusland og Hviderusland at deltage.

IOC åbnede i slutningen af januar for, at atleter fra de to lande kan komme med som neutrale atleter.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“