Sport - Ritzau

Kvindelige boksere vil kæmpe lige så længe som mænd

Kvindelige boksere vil kæmpe lige så længe som mænd

Kvindelige boksere vil kæmpe lige så længe som mænd

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Joe Joyce v Joseph Parker - Press Conference Foto: Andrew Couldridge/Ritzau Scanpix

Danske Sarah Mahfoud er blandt de kvindelige boksere, der har skrevet under på en udtalelse om ligestilling.

En række kvindelige boksere - herunder danske Sarah Mahfoud - siger i en fælles udtalelse, at de ønsker at have muligheden for at kæmpe i omgange på tre minutter frem for de to minutter, som bruges nu.

Desuden mener de, at titelkampe skal bokses over 12 omgange i stedet for de nuværende ti.

- Som kvinder har vi været nødt til at kæmpe tomme for tomme for at få den samme lighed og respekt, der frit gives til mænd.

- I vores sport har vi gjort store fremskridt, men der er stadig lang vej, lyder det i udtalelsen.

Blandt de i alt 25 boksere, der har skrevet under på udtalelsen, er også Laila Ali, der er datter af den legendariske bokser Muhammad Ali, og Amanda Serrano, der er indehaver af VM-titlerne i forbundene WBC, WBO og IBO.

- Vi har fortjent valget om runder på tre minutter med 12 runder i titelkampe, så vi kan demonstrere vores evner og storhed, lyder det i udtalelsen.

- Vi har fortjent valget om at skabe en mere lige fremtid for boksere overalt. Vi håber, at stakeholdere i boksning støtter os, ligesom vi har støttet dem i hele vores karrierer, lyder det i udtalelsen.

BBC skriver, at kvindernes ønske får støtte fra bokseforbundene WBO, WBA og IBF.

Det britiske medie skriver desuden, at det ventes, at Amanda Serranos forsvar af VM-titlerne i fjervægt bliver med 12 omgange på 3 minutter.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“